
KØBENHAVN: En ny treårig samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune, DGI og Danmarks Idrætsforbund skal få flere københavnere i alle aldre til at bevæge sig mere og samtidig styrke det lokale foreningsliv. Sammen vil de skabe endnu bedre betingelser for bevægelse, idræt og fysisk aktivitet i København.
Aftalen fokuserer på frivillighed, trivsel og byudvikling og skal bl.a. undersøge, hvordan man bedst når ældre, socialt udsatte og dem, der har svært ved at finde vej til idrætsfællesskaber.
Aftalen løber frem til udgangen af 2027 og skal samtidig danne ramme om et tættere samarbejde mellem kommunen og idrætsorganisationerne i de kommende år.
- Det kan ikke overvurderes, hvor stor en betydning det har at være en del af idrættens fællesskaber - hvad enten man er frivillig eller udøvende, ung eller gammel. Derfor er jeg glad for, at vi fortsætter samarbejdet med DIF og DGI om at sikre, at flere københavnere uanset alder og baggrund kan tage del i og få glæde af de stærke idrætsfællesskaber i byen, siger overborgmester Lars Weiss (S) om aftalen.
Du kan læse hele aftalen her.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.