GREVE: Greveborgere over 80 år kan med et nyt projekt i højere grad selv vælge, hvilken hjælp der er meningsfuld for dem. Projektet med navnet Borgerens Valg giver de ældre mulighed for at ændre eller bytte visiterede hjemmeplejeindsatser, oplyser kommunen.
Indsatserne kan være noget helt nyt, som den ældre ikke plejer at få hjælp til - dog inden for en afgrænset pulje af visiterede indsatser. For eksempel kan borgeren bytte sin rengøring til en hundeluftetur sammen med sin hjemmehjælper. Eller hvis en borger skal have besøg en fredag, kan vedkommende vælge at få gjort rent om torsdagen.
Projektet vil også støtte de ældre i at deltage i kommunens foreningsliv og andre aktiviteter, som skaber relationer med andre ældre og giver dem flere gode oplevelser i hverdagen. Kommunen har ansat en selvbestemmelseskonsulent, der sammen med borgernes faste hjemmehjælpere skal rådgive og vejlede i projektet, der løber frem til næste sommer.
sfe
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.