Nu bliver der nem adgang til miljø-afgørelser

Den 1. december åbner Natur- og Miljøklagenævnet en afgørelsesportal, hvor alle kan læse nævnets afgørelser
1. DEC 2011 8.32

Afgørelsesportalen er en webbaseret løsning, hvor alle Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser fra den 1. december 2011 og frem vil blive offentliggjort løbende i anonymiseret form. Natur- og Miljøklagenævnet vil hurtigst muligt offentliggøre samtlige afgørelser fra 2011.

Formålet med at offentliggøre nævnets afgørelser er at formidle afgørelsespraksis i klagesager. Afgørelsesportalen indeholder søgefunktionaliteter, som kan hjælpe myndigheder, privatpersoner og virksomheder, der ønsker at kende nævnets afgørelsespraksis i en bestemt type sager.

Afgørelsesportalen svarer til en model, som har været anvendt af andre offentlige myndigheder i en årrække, og portalen er blevet udviklet og tilpasset brugernes ønsker.

Se afgørelserne på www.nmknafgoerelser.dk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job