dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Bente Lindegaard, Polfoto.

Nej'erne spreder sig i Nordfyns Kommune

Tre ud af fem planer om vådområder i Nordfyns Kommune er nu aflyst på grund af modstand fra lodsejerne. 'Vådområder er et eksempel på et dårligt samarbejde mellem kommune og stat', siger borgmesteren
3. JAN 2017 13.43

NORDFYN: Det blev igen et nej. Borgmester i Nordfyns Kommune, Morten Andersen (V), erkender, at planerne om et vådområde ved Ellebækken må droppes, efter en samlet gruppe borgere med jord i projektområdet enstemmigt har givet deres modstand skriftligt til kende.

- Modstanden mod projektet er stor. Jeg havde gerne set, at man havde ventet og set præcis, hvilke betingelser og erstatninger man vil blive stillet i udsigt fra Naturstyrelsen, men det ville lodsejerne altså ikke vente på, siger Morten Andersen.

I efteråret droppede kommunen planerne om vådområder ved Fjordmarken og Klinte Strand. Også efter stor modstand fra lodsejerne.

I bund og grund er det en, om ikke umulig, så en svær opgave for kommunen, mener Morten Andersen:

- Vi skal lave forundersøgelser, materiale, høringer, møder og sende det til Naturstyrelsen, der så skal godkende og realisere det. Det er en tung arbejdsgang, og oveni skal det hele ske ad frivillighedens vej. Vi skal i kommunen stå på mål for mange ting, og det her er en halvvejs bunden opgave. Vi skal pege på mulige vådområder, men det er staten og Naturstyrelsen, der står for at realisere og etablere det, pointerer han overfor dknyt.

Nej på forhånd
Borgmesteren erkender også, at der er gået hul på bylden med underskrifter og nej'er i kommunen.

- Folk siger nej på forhånd, så der er ikke megen frivillighed tilbage i det. Administrationen sendte underskrifterne med fra lodsejerne til Naturstyrelsen i det første projekt. Styrelsen spurgte os, om 'underskrifterne ville have indvirkning på projektet'. Det sagde vi nej til, fordi vi troede ikke, der ville været den massive modstand. Det var nok en våd klud i ansigtet på lodsejerne, siger Morten Andersen.

Han giver selv svaret på, hvad man burde have gjort i stedet:

- Vi skulle have svaret, at vi ville se på helheden og vurdere projektet ud fra det. Så havde vi nok ikke stået med tre forliste projekter – som ovenikøbet er de tre største projekter ud af i alt fem. Men nu klapper vi lige hesten.

Morten Andersen er helt på det rene med, at lodsejerne har mange relevante spørgsmål:

- Det er jo en svær proces, når det er staten der skal etablere vådområderne, set i forhold til, at lodsejerne har mange relevante spørgsmål. 'Skal jeg sælge, og til hvilken pris,' 'får jeg erstatningsjord og i givet fald hvor og hvor meget,' lyder spørgsmålene bl.a. fra lodsejerne. 

- Det kan vi som kommune ikke svare på, og det gør, at vi ikke har det store ejerskab til det. Det er i det hele taget en ejendommelig proces - jeg er selv landmand, og jeg kender alt for godt til spørgsmålene fra lodsejerne, siger Morten Andersen.

Dårligt samarbejde
Nordfyns Kommune ligger i flere vandområder, og både her og i hele landet, styres ansøgninger om vådområder af vandoplandsstyregrupper (VOS).  Kommunerne sender deres forslag til VOS, der så giver svar på, at kommunen får penge til forundersøgelse, og projektet sendes videre til Naturstyrelsen.

- Det her er et eksempel på et dårligt samarbejde mellem kommune og stat. Hvorfor styrer staten ikke hele projektet fra ende til anden uden at blande os ind i det? Det er jo frivilligt, og nogle lodsejere har sagt klart, at de egentlig har områder, de kunne melde ind, men det er ikke sket. Der skal være en gevinst i det for dem, ellers gør de det ikke. Det er en svær proces, der er svær gennemskuelig for den enkelte lodsejer, fastslår Morten Andersen.

Han understreger, at det at kommunerne skal komme med forslag til vådområder, er politisk besluttet i Folketinget.

- Vådområder er et middel til at få bedre miljø, er det besluttet. Og det skal jo helst nå i mål med nogle reduktioner af nitrat, kvælstof, fosfor mm. Staten skal jo så sikre sig, at man kan gennemføre det. Og hvad gør man, når nej'erne og modstanden spreder sig?, spørger Morten Andersen. 


Danmark er opdelt i 23 vandoplande, der tilsammen dækker hele landet. Af statens vandplaner fremgår det, at der skal etableres vådområder i 15 vandoplande. Det skal ske gennem vandoplandsstyregrupper (VOS).

Disse styregrupper skal indsende forslag til vådområder til Naturstyrelsen, og tilbuddet er en del af regeringens aftale med KL om flere frivillige vådområder. Over de næste seks år er der sat 1,6 mia. kr. af til folk, der frivilligt vil lægge arealer til nye vådområder.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nej-erne-spreder-sig-i-nordfyns-kommune

GDPR