NÆSTVED:Ved en operation på universitetshospitalet i Kiel havde man fjernet den kræft, som man ikke kunne fjerne på Næstved Sygehus. Hun skulle blot have kemoterapi inden for tre uger. Men det fik hun ikke, skriver Sjællandske.
Læs mere her.
Efter Sanne Larsens død ringede en sygeplejerske anonymt til Ole Larsen og sagde, at han skulle få hende obduceret. Det gjorde Ole Larsen. Men da rapporten kom fra Roskilde Sygehus, havde man ikke undersøgt de afgørende ting. Det indrømmede lægen også, fortæller Ole Larsen. Men nu var det jo desværre for sent, sagde lægen. Sanne var død og kremeret.
Men kremeret var hun ikke. Ole Larsen havde i hemmelighed fået frosset hende ned. Og nu sendte han hende til Retsmedicinsk Institut, hvor han fik lavet en ny obduktion. Den viste noget helt andet end den første obduktion. Blandt andet, at et kateter ikke havde været monteret korrekt i Sanne Larsens nyre, fortæller Sjællandske.
Læge gik i panik
Efter Ole Larsens udsagn gik der panik i lægen, da han fortalte ham, at Sanne Larsen stadig lå på frost og ikke var blevet kremeret.
- Jeg gav min kone et løfte, inden hun døde. Sanne sagde til mig, at hun vidste, at hun ville dø. Og hun vidste, at hun var blevet fejlbehandlet. Så hvis jeg havde kræfterne til det, skulle jeg komme til bunds i sagen, fortæller han.
Ole Larsen vil indgive sagen til patientklagenævnet og politianmelde Roskilde Sygehus for at fremstille en falsk obduktionsrapport.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.