Hjemmehjælperne blev afvist i porten af den 66-årig kvinde, der levede sammen med sin afdøde mand i to måneder. Derfor kunne Faaborg-Midtfyn Kommune ikke have gjort mere for at undgå eller opdage, at kvindens 65-årige ægtemand lå død i deres fælles hjem i Håstrup ved Faaborg i månedsvis, lyder kommunens egen konklusion efter at have gennemgået sagen onsdag formiddag.
Læs også denne artikel om sagen.
- Vi fralægger os ethvert ansvar i forhold til, hvad der er sket i familien. Vi gjort hvad vi kunne. Alt vores personale har ydet en stor indsats, men det har ikke været muligt at etablere et fornuftigt og nødvendigt samarbejde med familien omkring de opgaver, der skulle løses i hjemmet, siger ældrechef Allan Christiansen fra Faaborg-Midtfyn Kommune til Ritzau.
Manden var alvorligt syg af kræft, før han døde. Kommunen har løbende været i tæt kontakt med familiens egen læge omkring forholdene, og om hvorvidt der skulle tages skridt mod en eventuelt tvangsindlæggelse af den 65-årige.
Faaborg-Midtfyns politiske system har fået forelagt redegørelsen.
Den 66-årige kvinde er nu anbragt på et plejehjem. Hun er sigtet for overtrædelse af straffeloven ved ikke at hjælpe sin dødssyge mand.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.