Siden april har kommunerne kunne etablere offentligt tilgængelige ladestandere til el-biler, men det er så kompleks en opgave, hvor der hele tiden kommer ny viden, at KL længe har arbejdet for at få oprettet et nationalt videnscenter for ladeinfrastruktur.
Som del af en politisk aftale indgået onsdag om justering af beskatningen af elbiler og plug-in hybridbiler har flertallet i Folketinget bestående af regeringen, De radikale, SF og Enhedslisten nu også sikret midler til det kommende center, fremgår det af aftaleteksten:
"Aftalepartierne er enige om at afsætte en pulje på 6 mio. kr. i perioden 2023-2025 til videnscenter for ladeinfrastruktur. Der afsættes 2 mio. kr. årligt i 2023-2025. Puljen forankres i Transportministeriet.", står der her.
KL fortsat involveret
Det nye videnscentret skal understøtte kommunerne og hjælpe med koordinering og videndeling mellem stat, regioner, kommuner, forbrugere, netselskaber og private aktører.
KL tog i januar sammen med KTC, FDM, Region Hovedstaden og en række øvrige centrale aktører på området initiativ til et samarbejde om opbygningen af et nationalt videncenter. Samarbejdet har været drevet på frivillig basis, og parterne har derfor sideløbende arbejdet for at sikre finansiering til etablering af videncentret.
Med midlerne afsat kommer KL fortsat til at være involveret, så det kommende center målrettes kommunernes behov, ligesom KL vil arbejde for, at Transportministeriet, der skal drive centret, bygger videre på de erfaringer, som partnerne i samarbejdet har gjort sig, oplyser KL.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.