
Narkodødsfald er ikke længere udelukkende et Vesterbro- og Københavnerfænomen. Ny opgørelse viser, at eksisterende men upublicerede data kan danne grundlag for langt mere kvalificeret forebyggelse
En gennemgang fra Landsforeningen af VæreSteder og SVID, der for første gang har fået aktindsigt i data fra Sundhedsstyrelsen og Rigspolitiet viser den geografiske fordeling af narkodødsfald. Analysen af datamaterialet bringes i LVS og SVIDs nye årsrapport for udsatteområdet, og den giver en lang række nye indsigter, der bør have konsekvenser for tilrettelæggelsen af indsatsen.
Den tydeliggør bl.a., at narkodødsfald ikke længere primært er et problem i København, som ikke er på top-10 over narkodødsfald pr. indbygger i danske kommuner. Provinsbyer som Svendborg, Odense, Esbjerg, Frederikshavn, Kolding og Vejle ligger alle højere.
I 2012 døde 210 personer på grund af indtagelse af narkotika.
En mere hensigtsmæssig geografisk fokusering af indsatsen, er derfor ikke bare tiltrængt, den vil også meget realistisk kunne reducere tallet yderligere - og det drejer sig ikke i første omgang om fixerum, men om bredere og mere fintmaskede tilbud til misbrugere overalt hvor de er.
Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, finder tallene meget interessante, fordi de udfordrer sundhedsmyndighedernes nationale indsats mod stofmisbrug, skriver Politiken.
- Jeg kan kun være enig i, at der er brug for at tænke geografien ind i indsatsen mod stofmisbrug, hvis antallet af narkorelaterede dødsfald skal reduceres. Jeg tror ikke, det eneste, der kan reducere det, er stofindtagelsesrum eller heroinbehandling. De to ting er en del af løsningen, men der skal en bredspektret indsats til, viser de her tal, lyder vurderingen fra Jann Sjursen til Politiken.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.