NÆSTVED: Når USA's tidligere præsident Barack Obama besøger Næstved d. 15. marts, har økonomiudvalget givet en underskudsgaranti på op til to mio. kr. Det bekræfter borgmester i Næstved Carsten Rasmussen (S) overfor sn.dk. Han er dog sikker på, at arrangementet bliver en stor succes.
- Jeg er sikker på, at der ikke bliver brug for den underskudsgaranti. De skal sælge 3.500 billetter, og så kører det. Det kommer til at give overskud, siger han til mediet.
Det er det anonyme netværk NP 2, der består af både anonyme og navngivne erhvervsfolk, som står bag initiativet om at få Obama til Næstved.
Besøg i Skive gav klager om inhabilitet
I 2022 var Obama på besøg i Skive, hvor kommunen også valgte at give en underskudsgaranti. Det endte faktisk med, at kommunen skulle betale 700.000 kr. for at dække sin del af et samlet underskud på cirka 2,3 mio. kr.
Byrådsmedlem i Skive Alfred Brunsgaard (V) blev i den forbindelse beskyldt for at være inhabil, da hans søster sad i bestyrelsen hos arrangøren KulturCenter Skive. Borgmester Peder Christian Kirkegaard (V) blev ligeledes beskyldt for at være inhabil, men begge klager blev afvist af Ankestyrelsen.
Da Obama besøgte Kolding i 2018, støttede kommunen arrangementet med 750.000 kr., men et år senere, da Aalborg fik besøg af den tidligere præsident, blev det dog uden kommunal støtte.
Ifølge sn.dk er billetsalget tirsdag formiddag gået så godt, at der tilsyneladende ikke bliver brug for underskudsgarantien.
apo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.