NÆSTVED: Næstved Kommune har fået en bøde på 50.000 kr. for at have givet urigtige oplysninger over for andre myndigheder, og selvom økonomichef Steen Andersen afviser, at der er begået fejl, har Økonomiudvalget besluttet at betale bøde frem for at forsøge at gå i retten, skriver sn.dk.
Bøden er en udløber af en langstrakt strid mellem Næstved Kommune og Næstved Sprog- og Integrationscenter med gensidige beskyldninger og politianmeldelser tilbage i 2018. I 2019 gik sprogskolen konkurs, og kommunen indgik forlig i sagen.
Uanset forliget opretholdt anklagemyndigheden sagen. Mistanken var, at Næstved Kommune havde givet urigtige oplysninger til blandt andre Skat, da økonomichefen prøvede at redde nogle at de penge hjem, som kommunen angiveligt havde til gode, skriver sn.dk. Det udløste bøden, som nu er betalt.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.