'Rå pasning' kalder pædagoger det, når der ikke er tid til pædagogik, stimulering, læring og alle de andre gode ord og intentioner. Det handler bare om at komme igennem dagen, uden at nogen lider overlast. 'Rå pasning' er dækkende for de forhold, som Arbejdstilsynet er stødt på i den særlige indsats, som tilsynet foretog sidste år i 637 børne- og ungeinstitutioner landet over, skriver Børn & Unge.
Én voksen til 22 børnehavebørn. En medarbejder alene på legepladsen med 50 børn i næsten en time. Krævende børn med særlige behov og alt for få ansatte til at dække de behov. Og ansatte, der føler sig drænet for energi efter en hektisk arbejdsdag og bare glæder sig til weekenden.
Det er alt sammen eksempler, som Arbejdstilsynet fandt i den landsdækkende indsats, der både satte fokus på ergonomi og psykisk arbejdsmiljø.
I 44 institutioner har pædagogerne så travlt - eller 'stor arbejdsmængde og tidspres', som tilsynet kalder det - at institutionen har fået et påbud om at forbedre arbejdsmiljøet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.