HØRSHOLM: I årevis har der været udledning af spildevand og colibakterier i havet en kilometer syd for Rungsted Havn. Og igen i år har det medført, at Hørsholm Kommune fraråder badning fra stranden.
Hvor udledningen af spildevandet sker fra, har i årevis været et mysterium. De seneste seks år har kommunen således uden held forsøgt at finde ud af det, skriver TV 2 Lorry.
- Jeg kan ikke stå og fortælle dig i dag, hvor det kommer fra. Det er det, der er hele humlen i det her. Vi aner ikke, hvor det kommer fra, siger Morten Slotved, der er konservativ borgmester i Hørsholm til TV 2 Lorry.
- Alle de ting, hvor man vil sige, at det burde hjælpe, har bare ikke hjulpet her. Så vi står lidt og er udfordret i forhold til, hvad vi kan gøre, siger han.
Flere undersøgelser
Hørsholm Kommune har sat ekstra penge af på budgettet til ekstra mandetimer og endnu flere tekniske undersøgelser af sagen.
Venstres medlem af Miljø- og Planlægningsudvalget, Anne Ehrenreich, forsikrer dog, at kommunen længe har været i gang med det store opklaringsarbejde.
- De seneste par år er vi kommet op i gear og har gjort endnu mere ved det. Og nu tror man, at man har identificeret, at det kommer fra to udløb. Og det vil sige, at nu vil man gå op ad de åer, hvor det eventuelt kan komme fra, og undersøge, om der er nogle afløb eller installationer, som ikke er i orden, og som kan være årsag til det, siger Anne Ehrenreich til TV 2 Lorry.
jeg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.