dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Multihal i Århus kan lukke ræset

En sportshal til 15-20.000 tilskuere kan i en lang periode gøre Århus til "first mover"
15. MAJ 2007 13.25
Sådan konkluderer Rambøll i en markedsanalyse - bestilt af Århus Kommune.

Fraværet af en sportshal i sværvægtsklassen har fået politikerne til at bestille analyser af bl.a. markedsgrundlaget for en kommende hal i international klasse.

Rambølls vurdering er overordnet positiv - og anser projektet som en stor udfordring for byen.

Der vil ifølge analysen kun være plads til to haller af den kaliber i Danmark. Og på den baggrund ses det som en unik chance for at positionere byen. Ved en hurtig beslutning får man så at sige "lukket ræset" i Danmark, og Århus vil i en lang periode nyde godt af at være "first mover".

Rambøll lægger ikke op til kortsigtede fortjenester for eventuelle interessenter. Derimod skal der typisk en fem til tiårs periode til før et egentligt afkast.

Det siger internationale erfaringer, både når det gælder større sportsevents og kongresser, som planlægges lang tid i forvejen.

Rapporten beskriver en hal med plads til 15-20.000 tilskuere, samt tilknyttede faciliteter som hotel med 4-500 værelser, auditorium til 1.000 samt 8.000 kvm. kontorarealer.

Rådmand for kultur og borgerservice, Flemming Knudsen (V) håber, at byrådet ved budgetdrøftelserne for 2008 kan tage de første skridt hen mod en multihal.





Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/multihal-i-aarhus-kan-lukke-raeset

GDPR