For to år siden begyndte Broskolen i Slagelse Kommune et forsøg med 20 minutters morgenlæsning for elever fra børnehaveklassen til og med 6. klasse. Forsøget blev sat i gang for at forbedre læse-standpunktet for skolens elever og dermed imødekomme den vedvarende udfordring skolen havde omkring elevernes læseev-ner.
Forsøget går i al sin enkelhed ud på, at eleverne har 20 minutters morgenlæsning, som det første de gør, når de møder ind på en skoledag. For børnehaveklasserne består morgenlæsningen i at læreren læser højt, mens læsningen i de større klasser bliver mere og mere faglig.
Læsemålinger viser væsentlige forbedringer og en rolig start
Efter to år med morgenlæsning kan skoleledelsen konstatere, at den har medført en væsentlig forbedring af læsestandpunktet for skolens elever.
- Udover at vi har forbedret vores elevers standpunkt, har ordnin-gen medført, at vi får en mere rolig start på dagen for både elever og lærere, da børnene er indstillede på, at sådan starter dagen her. De ved simpelthen, hvad der skal ske. Det giver ro, kan vi konstatere, udtaler Broskolens leder Marianne Stentebjerg, der fik ideen til ordningen efter inspiration fra et svensk forskningspro-jekt, der netop viste, at læsning samme tidspunkt hver dag gav de bedste resultater.
Bedre udnyttelse af ressourcerne
- Forsøget har også vist, at vi anvender ressourcerne bedre – fordi 20 minutters morgenlæsning er langt bedre for indlæringen end en eftermiddagslektion på 45 minutter, fortsætter skoleleder Marianne Stentebjerg.
Ekstra gevinst for børn med læsevanskeligheder
For børn med læsevanskeligheder anvendes morgenlæsningen til specialundervisning og sprogundervisning af børn med andet mo-dersmål end dansk. På den måde har ordningen også været en ekstra gevinst for dem, idet morgenlæsningen giver mulighed for ekstra læsning.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.