Minister lover flere penge til renovering af almene boliger

Udover en ghettoplan til ti mia. kr., skal der sættes flere penge af til at renovere de 93 pct. af boligerne, der ikke er 'hårde ghettoer', lover boligministeren.
26. NOV 2019 6.07
TEMA: Ghettoplan

Boligminister Kaare Dybvad (S) har i Ugebrevet Mandag Morgen afgivet et løfte til beboerne i landets knap 580.000 almene boliger.

Ministeren vil afsætte flere penge til nødvendige istandsættelser rundtom i landets mange almene boligselskaber, hvor for eksempel lejligheder med skimmelsvamp kan vente i årevis på at blive istandsat.

Der er i dag afsat 2,3 mia. kr. årligt til formålet frem til udgangen af 2020. Men ministeren erkender nu, at det beløb skal være større fra og med 2021.

- Alene for at udbedre de helt basale ting skal vi have en større renoveringsramme end de 2,3 mia. kr. om året, som vi har nu. Så kan vi bagefter diskutere, hvor meget vi skal bruge på klimainitiativer, tilgængelighedsboliger og andre politiske hensyn, siger Kaare Dybvad til Mandag Morgen.

Dermed imødekommer han et udtalt ønske hos boligselskaber og beboere. De er bekymrede for, at ghettopakken og de ti mia. kr., som er afsat til de 15 hårde ghettoer de kommende år, sluger så stor en del af de opsparede midler, at der ikke er råd til vedligeholdelsen i andre boligområder.

Folketinget disponerer lejernes penge
Den seneste opgørelse fra Landsbyggefonden, der finansierer renovering af landets mange almene boliger, viser, at beboerne i landets boligforeninger tilsammen har søgt om penge til renovering for 17 mia. kr. til 60.000 boliger over hele landet.

Pengene i fonden har beboerne selv indbetalt over huslejen gennem mange år. Men det er Folketinget, der disponerer lejernes penge, og derfor er det afgørende for beboerne at få boligministerens opbakning til at investere i områder, der ikke er på politikernes ghettoliste.

De ekstra penge skal dog bruges strategisk. Kaare Dybvad vil for eksempel ikke længere lade Landsbyggefonden støtte, at små lejligheder lægges sammen.

- Jeg betvivler ikke, at der er en kø af ansøgninger i Landsbyggefonden på 17 mia. kr. Men nu er der for eksempel brugt ret mange penge gennem årene på sammenlægning af etværelseslejligheder til større og dyrere boliger. Det er nogle af de lejligheder, som enlige på kontanthjælp kan bo i. De har ikke råd til at bo i boliger, som er meget dyrere end 3.500 kr. om måneden. Derfor er det ikke Landsbyggefondens opgave at lukke meget små lejligheder, siger Kaare Dybvad.

Han skal til foråret forhandle en ny boligaftale på plads med de øvrige partier i Folketinget, hvor renoveringsrammen kommer til at spille en stor rolle.

Den administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen, mener, at der er brug for mere end en fordobling af det beløb, som boligselskaberne hvert år kan søge til renovering.

- Vi har i tidligere analyser set, at der er et behov på 5 til 5,5 mia. kr. om året. Så meget har der ikke været til rådighed i de senere år. Det er en væsentlig årsag til, at køen nu er vokset til sager for over 17 mia. kr. Det går ud over mange folk i helt almindelige boligområder spredt ud over hele landet, som har ventet i adskillige år. Derfor er det vigtigt både at få afviklet den kø, som er opstået, og samtidig sørge for, at der ikke kommer en ny kø, siger Bent Madsen.

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt