Brix havde spurgt til ministerens holdning til, at kommunerne sætter gebyrerne for byggesagsbehandling op, uden at der er tale om tilsvarende omkostningsstigninger?
Ministersvaret lyder:
'Kommunerne kan i dag selv bestemme, om de vil finansiere udgifterne til byggesagsbehandlingen gennem gebyrer eller via skattebetaling, sådan som det fremgår af byggeloven. Hvis kommunerne vælger
at opkræve gebyrer for byggesagsbehandlingen, må gebyrindtægterne ikke overstige udgifterne til byggesagsbehandlingen.
Det er min holdning, at kommunerne fortsat skal have denne mulighed. Størrelsen af byggesagsgebyrerne kan også være et konkurrenceparameter mellem kommunerne. Det skyldes, at gebyrets størrelse blandt andet kan have indflydelse på, hvor en virksomhed vælger at
placere sig. Jeg mener, at kommunerne fortsat skal have mulighed for at konkurrere på prisen.
Hvis gebyret i en konkret sag forekommer urimeligt, er der altid mulighed for at klage over kommunens afgørelse til Statsforvaltningen. Statsforvaltningen skal vurdere, om kommunen i den konkrete sag
har fulgt reglerne om, at gebyrindtægterne ikke må overstige udgifterne til byggesagsbehandlingen.
Jeg mener generelt, at der er behov for større gennemsigtighed i den måde, hvorpå kommunerne opgør byggesagsgebyrerne. Derfor er det med den seneste ændring af byggeloven fra juni 2008 fastsat, at det fremover ikke må være muligt for kommunerne at vælte omkostninger forbundet med behandling af én bygningstype over på en anden bygningstype.
Dermed sikres, at gebyret i højere grad afspejler omkostningerne ved at byggesagsbehandle den enkelte bygningstype.
Fremover skal kommunernes byggesagsgebyrer opgøres for en række afgrænsede kategorier. Inden for hver kategori, fx enfamilieshuse eller erhvervsbygninger, må kommunen ikke opkræve mere i gebyr, end den bruger på byggesagsbehandling af netop denne type
byggeri.
Lovændringen vil blive evalueret i 2012, hvor der blandt andet vil blive set på gebyrområdet.'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.