dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Miljøstyrelse accepterer spildevandsudledning fra Skærbækværket

KORT NYT
15. FEB 2023 12.55

FREDERICIA: Miljøstyrelsen har foreløbig godkendt, at Skærbækværket i Fredeicia via internt renseanlæg kan udlede 265.000 kubikmeter spildevand i Kolding Fjord og Lillebælt. De 250.000 kubikmeter vil være forrenset røggaskondensatvand, der stammer fra afbrænding af flis, mens de resterende 15.000 kubikmeter er urenset kedelvand og rent kølevand. Det skriver Fredericia Dagblad, der har fået aktindsigt i den foreløbige miljøgodkendelse.

Siden 2015 har Skærbækværket ønsket at kunne udlede internt renset spildevand til Kolding Fjord fremfor at sende det til Fredericia Centralrenseanlæg. Miljøstyrelsen havde dengang givet forhåndstilsagn til udledningen men måtte trække godkendelsen, da det viste sig, at spildevandet trods rensning ville øge tilførelsen af tungmetaller til Lillebælt. I 2015 var Danmarks Naturfredningsforening og SF i Fredericia Byråd imod en tilladelse til, at værket selv kunne rense sit spildevand.

- Jeg forstår ikke, at det er muligt, at Miljøstyrelsen giver tilladelsen nu, siger tidligere byrådsmedlem for SF Marianne Thomsen, der vil tage fat i sine partikolleger på Christiansborg for, at de ligesom den gang kan gå ind i sagen. Den foreløbige miljøgodkendelse er sendt i høring frem til den 6. marts.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/miljoestyrelse-accepterer-spildevandsudledning-fra-skaerbaekvaerket

GDPR