NYBORG: Miljøstyrelsen skal således orientere selskabet Orica om den politiske situation i Danmark og ønsket om, at den første skibsladning med HCB-affald ikke afsejler fra Australien foreløbigt. Det oplyser Miljøministeriet.
- Der har været så meget utryghed både i offentligheden og fra politisk side, at jeg derfor ikke finder det rigtigt, at skibet skal afsejle nu. Samtidig har jeg besluttet, at jeg vil drøfte situationen igennem med min australske kollega Tony Burke, siger Karen Ellemann.
Der har den seneste tid været rejst en række historier i medierne om kvaliteten af den godkendelse, der ligger bag transporten og Australiens evne til selv at håndtere affaldet. Ligeledes har der været en debat om beredskabet og miljøgodkendelsen af Kommunekemi. Myndighederne har imidlertid afvist, at der er sket fejl eller er usikkerhed omkring tilladelsen og sikkerheden.
Oppositionen i Folketinget S, SF og Enhedslisten har presset på for at stoppe transporten af gift fra Australien til Kommunekemi i Nyborg. De to løsgængere, kristendemokraten Per Ørum Jørgensen og Christian H. Hansens parti Fokus er også imod gifttransporten.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.