dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Midtjysk knaphed på sten og grus

Region Midtjylland peger på 34 nye graveområder i forslag til ny råstofplan
4. JAN 2008 10.04
”Forslag til Råstofplan 2008” skal tage højde for, at der bruges råstoffer som aldrig før.

– I 2006 skete der den største udvinding af sand, grus og sten i nyere tid. Det økonomiske opsving har givet en efterspørgsel efter råstoffer overalt, blandt andet til byggeri, som betyder, at vi på bare tre år fra 2003 til 2006 i Region Midtjylland brugte over 40 procent flere råstoffer.

- Samtidig stiger trafikken og skaber behov for at udbygge vejnettet. Selv om man gør, hvad man kan for at spare på råstofferne, kan man forudse, at det bliver svært at skaffe råstoffer nok i fremtiden, fortæller geolog Lars Kristiansen fra Regional Udvikling i Region Midtjylland.

I området mellem Århus, Horsens og Silkeborg er der allerede knaphed på sten og grus, og det betyder, at råmaterialerne til blandt andet vejbyggerier må transporteres længere, og det er både dyrt, besværligt og miljøbelastende.

De primære råstoffer i Region Midtjylland er sand, sten og grus, men regionens første råstofplan kommer også til at styre fremtidens udvinding af ler, moler, plastisk ler, tørv og kalk.

Planen giver et bud på 34 nye graveområder og 25 interesseområder, som kan få betydning for fremtidens udvinding af råstoffer.

”Forslag til Råstofplan 2008” kan fra 7. januar læses på www.raastoffer.rm.dk


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/midtjysk-knaphed-paa-sten-og-grus

GDPR