
MIDTJYLLAND: Det har hidtil været muligt at søge tilskud fra Region Midtjyllands såkaldte kulturpulje to gange om året. Det er det ikke mere. I forbindelse med Region Midtjyllands økonomiske engagement i kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017, lukkes kulturpuljen i perioden 2013-2017. Det sker ud fra den betragtning, at det regionale kulturhovedstadsprojekt i høj grad medvirker til at realisere den politik, regionen har på kulturområdet.
Regionen har stadig otte mio. kr. årligt til at arbejde strategisk med kultur med fokus på tværregional udvikling samt internationalt samarbejde og netværk. Det er dog midler, som ikke kan søges.
Region Midtjylland har gennem de seneste fire år aktivt støttet arbejdet med Aarhus' 2017-kandidatur, herunder bidraget til ansøgningen og kommunernes opbakning til projektet. Den 24. august 2011 vedtog regionsrådet en hensigtserklæring om tilskud til Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 på i alt 55 mio. kr. fordelt med 20 mio. kr. fra kulturmidlerne og 35 mio. kr. fra erhvervsudviklingsmidlerne.
Siden 2007 har flere end 150 projekter modtaget støtte fra kulturpuljen. Typisk er der på årsbasis blevet uddelt godt to mio. kr. Sidste uddeling skete i forbindelse med regionsrådets møde den 21. november 2012.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.