Midtjylland giver penge til klimastuderende

KORT NYT28. NOV 2019 12.56

MIDTJYLLAND: Region Midtjylland har bevilget 13,8 mio. kr. til nye projekter på uddannelsesområdet med fokus på bæredygtighed og naturvidenskabelige kompetencer. I alt får 15 udviklingsprojekter støtte – otte under den såkaldte åbne pulje (4,6 mio. kr.) og syv under den Midtjyske Teknologipagt (9,2 mio. kr.).

- Vi taler tit om de unges fremtid, når nødvendigheden af grøn omstilling og verdensmål er på dagsordenen. Med dagens bevillinger støtter vi muligheden for, at de unge via uddannelse kan tage en aktiv del i fremtidens løsninger, siger formand for regionsrådet Anders Kühnau (S).

Heriblandt støtter regionen fx Lemvig Gymnasium med 1,4 mio. kr. til at uddanne studenter på de naturvidenskabelige studieretninger i, hvordan klimaudfordringerne kan løses ved hjælp af ny teknologi. 

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt