dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Et samlet byråd i Egedal Kommune har indgået budgetaftale for 2026.
Egedal Kommune

Mere trivsel og grøn omstilling: Egedal vedtager budget for 2026

I aftalen indgår bl.a. flere midler til voksne i børnehuse, en ny cykelsti og øgede investeringer i vedligehold af kommunens bygninger.

EGEDAL: Et samlet byråd i Egedal Kommune har indgået budgetaftale for 2026. Aftalen prioriterer bl.a. flere midler til pædagogisk personale i børnehusene, nye cykelstier og øgede investeringer i vedligeholdelse af kommunens bygninger.

Ifølge borgmester Vicky Holst Rasmussen (S) giver kommunens solide økonomi mulighed for både effektiviseringer og nye initiativer til gavn for borgerne.

- Jeg glæder mig meget over, hele byrådet er med i en aftale om budgettet med mange rigtig gode og vigtige beslutninger til gavn for borgerne, siger han. 

Budgetaftalen afsætter samlet 20 mio. kr. til udvidelse af kommunens service. Heraf går 5,3 mio. kr. til ansættelse af mere pædagogisk personale i børnehusene, mens skolerne modtager to mio. kr.,  som kan bruges lokalt til initiativer, der styrker trivsel og læring.

Ældreområdet får 1,5 mio. kr. til aktivitetstilbud og ekstra rengøringshjælp, mens idræts- og fritidsområdet styrkes med blandt andet renovering af tennisbaner og belysning af fodboldbaner i Smørum samt nye aktivitetsbaner i Slagslunde.

Millioner til cykelstier 

Kommunen sætter også fokus på klima, trafik og miljø. Der afsættes f.eks. 22 mio. kr. frem til 2028 til en ny cykelsti og 2 mio. kr. årligt til vedligehold af eksisterende cykelstier.

Yderligere midler går bl.a. til Grøn Treparts arbejde med klimaindsatsen i kommunen.

Endelig prioriteres vedligehold og energiinvesteringer i kommunens bygninger. Her afsættes der 20 mio. kr. årligt i 2026 -2028 og 40 mio. i 2029 til renoveringer.

Vicky Holst Rasmussen fremhæver også borgerinddragelsen, hvor 70 høringssvar har bidraget til beslutningerne. Budgettet skal formelt vedtages ved 2. behandling i byrådet 8. oktober.

Læs alle artikler om kommunernes økonomi og budgetter for 2026 under temaet Budget 2026.

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/mere-trivsel-og-groen-omstilling-egedal-vedtager-budget-for-2026

GDPR