HK ansatte ved boligstøttekontoret i Århus er vrede på beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) efter udmeldingen af de fem nye centre, der skal overtage en række opgaver fra kommunerne. Udflytningen betyder, at 60 pensions- og boligstøttemedarbejdere fremover får arbejdsplads i Holstebro.
- Det er lidt mærkværdigt, at der pludselig skal placeres en stor arbejdsplads i Holstebro, når de ikke fik et sygehus, siger Ilse Elgaard, tillidsrepræsentant for de HK-ansatte på boligstøttekontoret i Århus kommune, til DR Østjylland
Viggo Thinggaard, formand for HK i Østjylland, er enig:
- Dybest set tror jeg, at Venstre og statsminister Lars Løkke Rasmussen har en dårlig sag i forhold til Udkantsdanmark. Derfor vil man give dem nogle arbejdspladser, siger HK-formanden til radioen.
Beskæftigelsesministeren afviser beskyldningen. Hun mener udflytningen af arbejdspladser skaber et Danmark i bedre balance.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.