
LOLLAND: Lolland Kommune har haft et brud på datasikkerheden. En intern kontrol i kommunen har nemlig fundet uretmæssige opslag i et af kommunens fagsystemer.
Mere konkret drejer det sig om en medarbejder på ældre- og sundhedsområdet i Lolland Kommune, der over en længere periode har tilgået personfølsomme oplysninger på minimum 33 borgere, uden at det har haft et relevant arbejdsmæssigt formål.
Opslagene er sket flere gange ugentligt og ofte uden for arbejdstid, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
De første undersøgelser har vist, at det handler om mindst 33 borgeres oplysninger, men det kan principielt være flere, da den ulovlige praksis har stået på over længere tid. Det drejer sig om fagsystemet Nexus. Et system, der udover navn og adresse, også indeholder helbredsoplysninger og CPR-nummer, men der er på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på, at oplysningerne er blevet hverken kopieret, spredt eller misbrugt.
- Det er en dybt beklagelig sag, og vi ser med stor alvor på ethvert brud på vores datasikkerhed. Borgerne skal kunne være trygge ved, at deres data og personfølsomme oplysninger bliver opbevaret og håndteret korrekt. Men desværre kan vi aldrig helt gardere os mod misbrug, siger Søren Wollesen, der er chef for Ældre og Sundhed i Lolland Kommune.
Den pågældende medarbejders adgang til de kommunale fagsystemer er nu lukket og sagen er meldt til Datatilsynet som en brud på datasikkerheden.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.