Masser af fejl bag DI-udsagn om at øge velfærd med 9,3 mia.

Af Jakob Bork Dirksen

DI har i marts måned udsendt Offentlig-privat samarbejde - Redegørelse 2010'. En redegørelse med nogle spændende cases fra kommunerne rundt omkring i landet, men også med nogle misvisende forudsætninger. Redegørelsen blev fulgt op af en kronik i Berlingske Tidende d. 24 marts, hvor DIs viceadministrerende direktør Ole Krog ytrede sig om, hvordan den offentlige sektor kan komme videre med at øge det offentlig-private samarbejde og samtidig realisere velfærdsgevinster.

I forordet til redegørelsen skriver Hans Skov Christensen - administrerende direktør for DI - at:

'De konkrete erfaringer fra kommunernes samarbejde med private virksomheder viser også, at opgavevaretagelsen kan effektiveres med mellem 15 og 20 pct. Ved at lade private virksomheder udføre opgaverne - vel at mærke uden, at man går på kompromis med kvalitets- og serviceniveauet. Øget offentlig-privat samarbejde giver med andre ord mere velfærd for pengene.'

Det lyder jo godt med en effektivisering på mellem 15 og 20 pct. Og som Hans skov Christensen skriver til sidst i forordet med henvisning til den offentlige sektor: 'det er bare at gå i gang!'

Men hvordan kommer DI frem til netop disse tal. Nærmere betegnet de 18,7 pct., som DI i redegørelsen er besparelsespotentialet ved at lade de private virksomheder overtage og udføre kommunernes arbejde. Tallet finder man i tabel 2.11 i redegørelsen.

I tabel 2.11 i redegørelsen har man "dokumenterede gevinster ved konkurrenceudsættelse", hvor man har angivet KL og Konkurrencestyrelsens fælles hjemmeside Udbudsportalen.dk som kilde.

Fokus på 'gode historier'
KL har i samarbejde med syv kommuner udviklet en dokumentationsdatabase der, som man skriver på Udbudsportalen 'giver kommunerne adgang til et nationalt overblik over konkurrenceudsættelsens effekter'. Dokumentationsdatabasen indeholder cases, der dokumenterer effekterne af konkurrenceudsættelse af en række forskellige serviceopgaver.

I selve databasen ligger pt. 50 cases fordelt på forskellige områder.

I alt har 30 kommuner valgt at lægge forskellige cases ind i databasen, herunder naturligvis nogle af de kommuner, som selv har været med til at udvikle databasen. Det gælder bl.a. Gribskov, Århus, Frederiksberg og Greve. Alle kommuner som er langt fremme med at konkurrenceudsætte deres varekøb og tjenesteydelser.

Naturligvis har man fra de deltagende kommuner fokuseret på 'de gode' historier. De steder, hvor man fra kommunerne mener at kunne dokumentere en positiv gevinst ved at have konkurrenceudsat områder. Det er nemlig ikke noget krav, at man som kommune opretter cases i databasen. Databasen skal fungere som inspirationsværktøj til andre kommuner, ikke som en dokumentationsdatabase.

Målet er, at redskabet kan være med til skabe grundlag for læringsprocesser og forankring af 'best practice'.

DI har taget udgangspunkt i de første 36 cases på listen, som repræsenterer tilsammen 23 kommuners erfaringer med et eller flere udbud. Det er dog ikke alle disse cases, som DI har fundet interessante. Man har nemlig frasorteret de cases, hvor man ikke umiddelbart har fundet økonomiske effekter, eller hvor kommunerne ikke har kunnet opgøre den økonomiske nettogevinst.

Dem er der 14 stk. af, og så er man nede på 22 cases tilbage.

Spinkelt grundlag
Af de 22 cases har man valgt at sortere dem fra, hvor den økonomiske nettogevinst er negativ, eller så lille at følgeomkostningerne overstiger gevinsten ved udbuddet. Det vil sige at man har set bort fra disse i forbindelse med de dokumenterede gevinster ved konkurrenceudsættelse, idet de ellers ville trække gennemsnittet ned. F.eks. har Frederiksberg ved udbud af kørsel haft en netto årlig minus gevinst på omkring 300.000 kr. om året, og ingen innovative effekter af udbuddet.

Disse kommuner er der i alt fire stk. af, og man har nu 18 cases tilbage.

Holbæk Kommunes udbud af produktion og udbringning af mad til plejecentre har man dog også valgt at se bort fra, selv om der har været en økonomisk gevinst på over 1 million om året. Udbuddet er nemlig blevet annulleret, da kommunens eget bud var det eneste bud. Kommunen har derfor valgt fortsat selv at løse opgaven.

Tilbage står man i DI med kun 17 cases fra 12 kommuner med en samlet årlig kontraktsum på omkring 160 millioner som dokumentation for, at den kommunale opgavevaretagelse - gennemsnitligt og nationalt - kan effektiviseres med mellem 15 og 20 pct. ved at lade private firmaer udføre opgaverne.

Det må siges at være et spinkelt grundlag taget i betragtning af, at de danske kommuner konkurrenceudsatte opgaver for knap 53 milliarder i 2008 (jævnfør tabel 2.1 i samme redegørelse).

Selektive
Kigger man nærmere på besparelserne på de resterende cases, så har DI også været temmelig selektive i deres valg.

Hvis kommunen har skrevet, at man forventer en besparelse mellem 1 mio. og 1,5 mio. - sådan som Fredensborg har gjort det efter et rengøringsudbud - så har DI ukritisk valgt de 1,5 mio. som udgangspunkt for besparelsen i pct. Det samme har man gjort med Gribskovs udbud på kørsel, hvor man forventer en årlig besparelse på 100.000 til 200.000 kr. Her vælger man de 200.000 kr. og får en besparelse på 22,2 pct. i stedet for 11,1 pct., som man havde fået, hvis man fra DIs side havde brugt de 100.000.

I Odense Kommune har man haft et udbud på Løn og Personaleadministrationen, som ifølge tabellen giver en årlig besparelse på 3,15 mio. Men kigger man i databasen oplyser Odense at den forventede nettogevinst er på 2,5 mio. kr. Idet omkostningerne bl.a. udgør 1 mio. kr. til selve udbuddet og følgeomkostninger på 3,6 mio. kr. til lønninger i forbindelse med oprettelse af en 'bestiller-controller' funktion.

Og så er der lige spørgsmålet om hvilket økonomiske tal og udbud man bruger generelt, og om man ser på hvilken generation af udbud kommunerne har lagt ind. For der kan være stor forskel på, om man kører et udbud for første gang, eller om der er tale om et andengangsudbud.

Tag f.eks. Holstebro udbud af veje. Her har man i 2005 lavet et genudbud med en kontraktsum på 24.600.000 kr., Ved genudbuddet i 2005 var der ingen gevinst, men en mindre merpris. Men samtidig oplyser kommunen, at man hentede en besparelse i det første udbud på knap 2. millioner pr. år, samt et engangsbeløb ved salg af materiel.

Når det offentlige vinder
Kommunen har desuden oplyst, at de ved udbud i 2000 havde udbudsomkostninger opgjort til ca. 10 pct. af første års entreprise sum svarende til ca. 2,5 million. Derudover har kommunen købt konsulentydelser for mellem 300.000-400.000 kr. i forbindelse med udbuddet. Hvis man derfor ser på det første udbud, så havde kommune udgifter på 2,8 mio. kr. til 2,9 mio. kr., hvilket svarer til mellem 560.000 og 580.000 kr. pr. år fordelt over kontraktperioden.

Det vil sige at man netto har sparet i underkanten af 1,5 mio. i det første udbud, men at der har været en merpris ved det seneste udbud. DI har i deres opgørelse brugt kontraktsummen for udbuddet i 2005, og bruttobesparelsen på 2 mio. kr. fra udbuddet i 2000 i deres tabel!

Det største 'scoop' er dog, at man ikke har fået set på, hvem det er som har vundet udbuddene.

Hvis man ser på Fredericias udbud af produktion og udbringning af varm mad til hjemmeboende pensionister i tre distrikter, så er udbuddet vundet af to andre offentlige leverandører af ydelser, nemlig Fredericia og Kolding sygehuse. Sygehusene har været med til at hente en årlig økonomisk nettogevinst hjem på 1,26 mio. kr. svarende til 31,8 pct.

Forsimplede regnestykker
Århus Kommune har haft udbudt deres beskæftigelse. Århus Byråd besluttede at konkurrenceudsætte jobplaceringer i fleksjob for at opnå den bedste service til den bedste pris. Kommunens eget bud vandt, og der blev sparet 300.000 kr. svarende til 8 pct. af den årlige kontraktsum.

Begge er med i opgørelse over dokumenterede gevinster ved konkurrenceudsættelse, hvilket er fornuftigt nok. Men problemet opstår, når besparelserne regnes med i det besparelsespotentiale på 18,7 pct. - som DI konkluderer der er - ved at man lader private virksomheder overtage og producere den samme mængde velfærd.

Et besparelsespotentiale som i øvrigt ikke er vægtet, men lavet som 'et simpelt gennemsnit'!!

Det vil sige at de 280.000 kr. eller 39,3 pct., man sparer på ligbrænding i Odense Kommune tæller procentvis meget med i opgørelsen, end de 10 mio. kr. eller 14,3 pct. som udbuddet af pleje i Gribskov forventes at have givet!

Uhyre fejlbehæftet
Som det fremgår at ovenstående, så er udregningen af et evt. besparelsespotentiale ved konkurrenceudsættelse og efterfølgende overdragelse til private firmaer uhyre fejlbehæftet.

Desværre kan man sige.

For så falder DIs udsagn om, at 'den kommunale velfærd kan øges med 9,3 mia. kr.' ved at lade private virksomheder udføre opgaverne, til jorden med et brag.

Man kan kun være enig i, at den offentlige sektor i høj grad skal sikre sig, at man får løst de mange velfærdsopgaver bedst og billigst. Herunder ved at sende opgaverne ud i fri konkurrence, så man kan få reel viden om, hvad det koster at få leveret den offentlige service. Men redegørelsens økonomiske konklusioner bidrager desværre ikke til at give et reelt billede af det offentlige og privates forudsætninger for samarbejde, tværtimod. Konklusionerne er med til at skabe et større skel imellem parterne.


Jakob Bork Dirksen, Teamleder Finans, Indkøb og Forsikring, Guldborgsund Kommune

Kronikken har tidligere været bragt i Berlingske Tidende