
MARIAGERFJORD: Partnerskabsaftalen er kort fortalt en gensidig aftale om, hvor mange ledige der skal placeres på de kommunale arbejdspladser - og på hvilke vilkår de ledige skal placeres. Det har tidligere været op til de enkelte arbejdspladser og jobcenter at finde ud af, oplyser kommunen.
- Jobcentret skal ikke længere løbe spidsrod mellem de kommunale arbejdspladser med hatten i hånden for at skabe plads til de ledige. Aftalen sikrer, at pladsen allerede er til stede og bare venter på at den ledige ankommer. Samtidig frigiver aftalen resurser, som blandt andet kan bruges til at støtte de samme arbejdspladser i at fastholde egne sygemeldte medarbejdere, siger kommunaldirektør Niels Højgaard.
Begynder opkvalificering nu
Han mener også, at partnerskabsaftalen vil indebære, at de kommunale arbejdspladser kan tænke virksomhedspraktik og løntilskud ind i forhold til fremtidig rekruttering.
- Vi ved, at vi i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft på nogle af de kommunale arbejdspladser. Derfor kan vi lige så godt begynde at opkvalificere de ledige nu.
Den kommunale økonomi har også godt af en partnerskabsaftale. I en tid hvor økonomien er presset, er ekstra statsindtægter en fordel frem for besparelser alene. Så derfor har det stor betydning, at de ledige er beskæftiget.
Jobcentret i Mariagerfjord er allerede gået i gang med udmøntningen af aftalen, der indeholder en aftale om 227 pladser til de ledige i 2011.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.