Magtkampen uden for byrådssalen: Sådan fordeler de ekstra “ben” sig blandt lokalpolitikerne

56 millioner kroner. Så meget bliver det til, når man samler lønningerne for de såkaldte “ben” eller ekstra hverv, som kommunalpolitikerne har ud over deres politiske arbejde i landets kommunalbestyrelser og udvalg.

De mange millioner er fordelt på 1.219 hverv, som 789 af landets 2.436 kommunalbestyrelsesmedlemmer bestrider. Det viser data, som er indsamlet og bearbejdet af Gravercentret – Danmarks Center for Undersøgende Journalistik.

Og det er ikke tilfældigt, hvem der lander de forskellige poster, da de er en stor del af de politiske magtspil, forklarer Eva Sørensen, som er professor og kommunalforsker på Roskilde Universitet.

- Hvervene bliver en handelsvare, fuldstændig ligesom udvalgsposterne i byrådet. Det er magtpositioner, siger hun.

På konstitueringsnatten handler det først og fremmest om at fordele den interne magt i kommunalbestyrelsen, derefter udvalgsposterne og så de kommunale hverv, forklarer hun.

- Der er “ben” i det hele, og magt i det hele. Hvis du sidder i Aarhus Havn, kan du den onde lyne mig få indflydelse, og der er penge i det. Det er noget andet end at sidde i det lokale vandværk. Nogle ben giver mindre magt, men der er altid magt i det, siger hun.

Eva Sørensen understreger dog også, at hovedparten af lokalpolitikerne er “rigtig dårligt” lønnede, hvilket kan give incitament til at tage ekstra hverv.

Er arbejdet pengene værd?

Kaster man et blik på listen over de 789 politikere, som har ekstra hverv, ses det, at nogle poster giver en højere løn end andre.

I toppen ligger Kalundborgs borgmester, Martin Damm (V), som får 664.175 kr. årligt for sit formandskab i KL og sin post i Kommunernes Lønningsnævn. På andenpladsen ligger KL’s nyvalgte næstformand, Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel, med et samlet årligt vederlag på 595.463 kr. gennem seks hverv.

Da opgørelsen fra Gravercentret hovedsageligt er baseret på tal fra 2023, er blandt andet Peter Rahbæk Juels vederlag som næstformand ikke talt med. Der kan derudover være andre ændringer, som heller ikke er med i opgørelsen, fx politikere, som er stoppet i politik.

Om lønningerne er fair, er svært at bedømme blot ud fra opgørelsen, forklarer Ulrik Kjær, som er professor og kommunalforsker ved Syddansk Universitet.

- Man kan godt have en holdning til, om de her beløb er for små eller for store, og om de er fordelt lige, men man skal kigge ind i hvert enkelt hverv for at kunne afgøre, om lønnen følger det arbejde, politikerne lægger, siger han.

Han påpeger også, at selvom der følger magt med, kan der være stor forskel på, om politikerne ser posten som noget, der giver mere indflydelse, eller som noget, der tager opmærksomhed fra deres egen kommune.

- Traditionelt har det været sådan, at nogle borgmestre næsten samler på poster. Om det så skyldes pengene, magten eller prestigen. Og så er der andre borgmestre, der netop ikke går efter at have for mange aktiviteter uden for deres egen kommune, fordi de mener, at der er rigeligt at tage sig til inden for kommunegrænsen, siger han.

Vælgerne har talt

Det står dog klart, hvilke partier der har magten i landets bestyrelser. Socialdemokratiet sidder på 36,3 pct. af hvervene, Venstre sidder på 27,6 pct., og De Konservative har 14,3 pct.

Fordelingen følger dermed, hvordan magten er fordelt i de enkelte kommunalbestyrelser, og hvordan vælgerne har stemt.

- Man kan godt have holdninger til, om fordelingen er retfærdig, men den holdning er lidt uinteressant, fordi det er vælgerne, der har talt, og det er som udgangspunkt et godt princip, siger Ulrik Kjær.

Han forklarer, at man i teorien godt kunne fordele posterne, som man gør til KL’s bestyrelse, der sammensættes ud fra det samlede valgresultat i kommunerne, men han stiller også spørgsmålstegn ved, hvilken værdi det reelt vil give.

Gå selv på opdagelse i tallene her.