Mænd tjener stadig mere end kvinder i Danmark, og forskellen i løn har stort set ikke ændret sig i løbet af de sidste 10 år
11. NOV 2008 7.00
Det viser rapporten ”Lønforskelle mellem mænd og kvinder 1997-2006”, som offentliggøres i dag af SFI – Det Nationale Forskningscenter for velfærd.
Løngabet – forskellen mellem kvinders og mænds løn – bliver i rapporten belyst gennem forskellige lønbegreber. Sammenfattende er løngabet over de 10 år ret stabilt og ligger mellem 17 og 21 procent for tre ud af fire lønbegreber. Det vil sige, at mænd i gennemsnit tjener mellem 17 og 21 procent mere end kvinder.
Stagnationen i lønudviklingen sker på trods af, at kvinderne har overhalet mændene i forhold til uddannelseslængde og næsten har lige så meget erhvervserfaring som mændene.
Den kvindelige sektor
Rapporten viser, at den største årsag til uligelønnen er, at det danske arbejdsmarked er ret kønsopdelt. Både i forhold til hvilken sektor kvinder er ansat i, og hvilken funktion kvinder varetager.
75 procent af de ansatte i den kommunale sektor er kvinder, mens cirka 60 procent af de ansatte i den private sektor er mænd. Løndannelsen i den private og den offentlige sektor er meget forskellig. Også på brancheniveau er der store forskelle. For hele arbejdsmarkedet kan omkring en tredjedel af lønforskellen forklares ved, at kvinder og mænd fordeler sig forskelligt på sektor og branche.
Mænd er ledere
Når mænd generelt får mere i løn handler det også om forskelle i arbejdsfunktioner. Det vil sige kombinationen af, hvilket arbejde man udfører, og hvilket niveau man er på i organisationen. En af årsagerne til lønforskellen er, at flere mænd er ledere og derfor får mere i løn. Generelt har fordelingen på arbejdsfunktioner stor betydning for løbgabet – cirka en tredjedel af løngabet kan forklares ved, at kvinder og mænd arbejder i forskellige funktioner.
- Den er helt gal med ligelønnen i Danmark. Og det går den forkerte vej. Det glæder mig, at den viden nu også tilfalder regeringen og Beskæftigelsesministeriet, som ikke længere bør kunne fravige sig et ansvar for den uheldige udvikling, siger Dennis Kristensen, formand for FOA,
Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Beskæftigelsesministeriet.
Løngabet – forskellen mellem kvinders og mænds løn – bliver i rapporten belyst gennem forskellige lønbegreber. Sammenfattende er løngabet over de 10 år ret stabilt og ligger mellem 17 og 21 procent for tre ud af fire lønbegreber. Det vil sige, at mænd i gennemsnit tjener mellem 17 og 21 procent mere end kvinder.
Stagnationen i lønudviklingen sker på trods af, at kvinderne har overhalet mændene i forhold til uddannelseslængde og næsten har lige så meget erhvervserfaring som mændene.
Den kvindelige sektor
Rapporten viser, at den største årsag til uligelønnen er, at det danske arbejdsmarked er ret kønsopdelt. Både i forhold til hvilken sektor kvinder er ansat i, og hvilken funktion kvinder varetager.
75 procent af de ansatte i den kommunale sektor er kvinder, mens cirka 60 procent af de ansatte i den private sektor er mænd. Løndannelsen i den private og den offentlige sektor er meget forskellig. Også på brancheniveau er der store forskelle. For hele arbejdsmarkedet kan omkring en tredjedel af lønforskellen forklares ved, at kvinder og mænd fordeler sig forskelligt på sektor og branche.
Mænd er ledere
Når mænd generelt får mere i løn handler det også om forskelle i arbejdsfunktioner. Det vil sige kombinationen af, hvilket arbejde man udfører, og hvilket niveau man er på i organisationen. En af årsagerne til lønforskellen er, at flere mænd er ledere og derfor får mere i løn. Generelt har fordelingen på arbejdsfunktioner stor betydning for løbgabet – cirka en tredjedel af løngabet kan forklares ved, at kvinder og mænd arbejder i forskellige funktioner.
- Den er helt gal med ligelønnen i Danmark. Og det går den forkerte vej. Det glæder mig, at den viden nu også tilfalder regeringen og Beskæftigelsesministeriet, som ikke længere bør kunne fravige sig et ansvar for den uheldige udvikling, siger Dennis Kristensen, formand for FOA,
Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Beskæftigelsesministeriet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
