dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Lyngby-Taarbæk siger nej til KL-partnerskab

Forvaltning og borgmester ville indgå i KL's partnerskab om lærernes arbejdstid, men økonomiudvalget stemte imod
KORT NYT
22. FEB 2012 19.42

LYNGBY-TAARBÆK: Politikere fra SF, S og Konservative valgte at sende et klart budskab til KL, da de i økonomiudvalget stemte imod forvaltningens og V- borgmesterens ønske om at indgå i KL's partnerskab. Borgmester og forvaltning ønskede at få KL-konsulenter til at gennemgå lærernes arbejdstid, men det blev altså stemt ned. Det fortæller Folkeskolen.dk.

- Fra mig og Socialdemokratiets side er det her en afstandstagen fra den koldkrigsfront, som KL har lavet. Skal vi løfte folkeskolen, så skal vi gøre det i et samarbejde, siger viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Simon Pihl Sørensen (S) til Folkeskolen.

Formand for Lyngby-Taarbæk Kommunelærerforening, Ole Porsgaard, er glad for beslutningen:

- Det er godt, at man ikke vil gå ind i den her kritikløse benchmark, hvor man leder efter den laveste fællesnævner. Det er godt, at kommunen har tillid til, at vi selv kan løfte skolerne i et tæt samarbejde. Det her åbner samarbejdet i stedet for at skabe afstand.

mou

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/lyngby-taarbaek-siger-nej-til-kl-partnerskab

GDPR