LOLLAND: Også Lolland lukker nu skolebygninger og haller efter fund af løse betonplader. Kommunen har undersøgt bygningerne, der er bygget efter samme princip som modulbyggeri i Aalborg, hvor man tidligere har konstateret den dårlige stand.
Det gælder en del af bygningerne i Holeby Landsbyordning og Horslunde Landsbyordning. De ramte bygninger er opført i begyndelsen af 1970’erne under konceptet Danske Typeskoler. Facaderne er bygget i faste moduler, hvor hvert modul består af en forplade og en bagplade.
Ved de første undersøgelser har det vist sig, at flere forplader virker løse, enkelte har revner eller har revet sig løs, og nogle krummer udad på midten. Det sidste kan være et tegn på overbelastning eller manglende sammenhæng til bagpladen, oplyser Lolland Kommune. Derfor er kommunen i gang med yderligere undersøgelser, som skal afdække problemets omfang og løsningsforslag.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.