dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Login til offentlige tjenester ramt af tekniske problemer

Der var onsdag morgen udfordringer med login-systemet til offentlige digitale tjenester.
8. OKT 2025 9.33

Der var onsdag morgen tekniske udfordringer med tjenesten NemLog-in, der bruges til at logge ind på offentlige digitale tjenester som borger.dk, e-Boks og lignende med MitID.

Klokken 10.15 oplyser Digitaliseringsstyrelsen, at NemLog-in igen virker.

Styrelsen kan ikke sige noget om, hvad der har været årsagen til nedbruddet - heller ikke om der skulle være tale om et hackerangreb.

NemLog-in er den tjeneste, der bliver brugt til alle offentlige digitale tjenester. Man kan via tjenesten for eksempel logge ind via MitID. Digitaliseringsstyrelsen har ansvaret for NemLog-in. Den bliver blandt andet brugt til borger.dk, sundhed.dk, virk.dk, skat.dk og e-Boks.

Der er mere end 500 digitale tjenester, som anvender NemLog-in, der har omtrent 39 millioner transaktioner om måneden, fremgår det af tjenestens hjemmeside.

Virksomheden Aeven står for driften af NemLog-in og løser opgaven for Digitaliseringsstyrelsen.

Aeven ejer og driver to datacentre i Danmark og har omkring 1400 ansatte på tværs af tre lande - Danmark, Tjekkiet og Filippinerne.

Tilbage i starten af september var der også et nedbrud hos NemLog-in, der forhindrede borgere i at få adgang til offentlige tjenester.

Her gik der omtrent tre timer, før problemet var løst.

/ritzau/

Opdateret klokken 10.30.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/login-til-offentlige-tjenester-ramt-af-tekniske-problemer

GDPR