Løsgænger i Syddanmark vender tilbage til LA efter to år

KORT NYT2. DEC 2019 9.22

SYDDANMARK: Efter små to år som partiløs repræsenterer regionsrådsmedlem Marianne Mørk Mathiesen på ny Liberal Alliance i Regionsråd Syddanmark. Hun forlod i sin tid partiet i protest med den daværende partiledelse, men med ny ledelse i kølvandet på FV19 er situationen en anden.

Marianne Mørk Mathiesen fortæller til JydskeVestkysten, at hun allerede ved sin udmeldelse havde Alex Vanopslagh som favorit til posten som partileder, og da han nu er blevet det, 'ville det næsten virke utroværdigt, hvis jeg ikke meldte mig ind igen', siger hun.

Hun blev valgt første gang til Regionsråd Syddanmark for LA ved KV13 og genvalgt ved KV17, inden hun forlod partiet få uger inde i valgperioden. Hun har nu igen LA's eneste mandat i regionsrådet.

mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt