En tungtvejende faktor i den manglende interesse for at søge ind på velfærdsuddannelserne, blotlagt med ansøgertallene til de videregående uddannelser omtalt i sidste uge i DKNyt, er lønnen. Den betyder mere for unges valg af uddannelse end først antaget.

Det viser en undersøgelse lavet af tænketanken Dea, der i en analyse af svar fra næsten 3.400 gymnasieelever - i en hypotetisk valgsituation til en videregående uddannelse - også konkluderer, at få undervisningstimer er en vigtig faktor for unges valg.

- At høj løn og få undervisningstimer vægter højt for de studerende, er noget af det, der har overrasket os allermest. I sektoren tænker vi jo, at flere undervisningstimer er attraktivt for læringsudbyttet. Men sådan hænger det nødvendigvis ikke sammen for gymnasieelever i valgsituationen, siger seniorøkonom i DEA, Lukas Hidan, som står bag analysen sammen med programleder for videregående uddannelser, Mads Fjord Jørgensen.

De tre førstepladser

Løn, interesse og størrelsen på uddannelsesby kommer ind på de tre første pladser blandt de unge, når de vælger uddannelse, viser analysen fra tænketanken.

At lønnen er en mindst lige så vigtig faktor som interessen for faget, finder Dea især opsigtsvækkende, da det ikke har kunnet spores i tidligere analysetyper.

- Med resultaterne kommer vi ikke uden om, at løn kan være en faktor, når det gælder om at løfte den meget store samfundsudfordring med mangel på arbejdskraft – det kan vi heller ikke ignorere i forhold til manglen på uddannede indenfor de store velfærdsprofessioner, siger adm. direktør i Tænketanken DEA, Stina Vrang Elias.

Hun peger på, at der er behov for en national politisk strategi for, hvordan man vil udvide den samlede pulje af studerende til velfærdsuddannelserne.

Udfordring for udflyttede uddannelser

De udflyttede uddannelser, der samlet set frem mod 2030 kommer til at udgøre 6,4 pct. af uddannelserne i de fire største byer, havde en noget blandet søgning. Fx var der stor interesse for at blive jordemoder i Slagelse og bioanalytiker i Hjørring, mens få søgte om at blive ergotrapeut i Haderslev eller maskinmester i Tønder.

Undersøgelsen fra tænketanken Dea viser, at en stor uddannelsesby er afgørende for stort set alle, når de vælger uddannelse.

- Hvis undersøgelsens resultater afspejler sig i de unges søgemønstre, bliver det vanskeligt at få udfyldt de udflyttede uddannelsespladser fra sidste års politiske aftale på området. De institutioner og kommuner, der skal drive dem, bliver nødt til at udvikle tilbuddene - fx ved at have billige boliger og nære, personlige studiemiljøer, siger Stina Vrang Elias.

Rapporten "Hvad har betydning for gymnasieelevers uddannelsesvalg?" kan ses her.

cwa

Lønnen spiller afgørende ind på unges valg af uddannelse