- Det er fuldstændig rigtigt set. Og det er også en meget væsentlig begrundelse for vores aktuelle ønske om "mandeløn til kvindefag", siger FOA-formanden.
- For helt sammenlignelige uddannelser gælder, at hver gang en privatansat mand tjener 100 kroner, så er det kun 81 kroner til de offentligt ansatte kvinder. Det er ikke lige muligheder. Det er skævhed, så det batter. Og det er dette faktum, der i disse år giver enorme rekrutteringsproblemer i for eksempel den danske ældrepleje.
- Det er ikke statsministerens analyse, der fejler noget. Det er snarere regeringens mod til handling. Der skal nu nedsættes en kommission, der skal komme med forslag til, hvordan vi øger beskæftigelsen i de kommende år.
- En sådan kommission kan såmænd være fornuftig - og i FOA har vi en række forslag til, hvordan arbejdsudbuddet kan øges. Men aktuelt kan vi konstatere, at regeringen ikke har konkrete anvisninger eller nye forslag, der hjælper de offentligt ansatte bedre på vej over for de store udfordringer.
- Vi har peget på, at det er nødvendigt for at løse rekrutteringsproblemerne inden for pasning, pleje og omsorg, at der afsættes en økonomisk pulje fra Folketingets side, så overenskomstforhandlingerne hjælpes på vej. Men det handler også om at skabe attraktive arbejdspladser i den offentlige sektor, hvor de ansatte får rum og tid til at levere kvalitet i velfærd og service, og hvor de ansattes professionalisme og faglighed anerkendes og anvendes.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.