
KOLDING: Lene Wul er med virkning fra den 1. september ny stadsarkivar og daglig leder af Kolding Stadsarkiv. Hun kommer fra en projektstilling i Billund Kommune, hvor hun i forbindelse med to historiske projekter i Vorbasse og Billund har arbejdet med de kommunale arkivalier. Til daglig bor Lene med sin familie i Kolding.
Lene er uddannet historiker fra Syddansk Universitet i Odense. Hun har arbejdet med det historiske fag i flere sammenhænge og har oparbejdet en specialviden indenfor arkivverdenen. Erfaringsmæssigt har hun blandt andet arbejdet i Rigsarkivets bevarings- og kassationsafdeling samt på Dansk Data Arkiv, hvor hun var projektleder på et internationalt formidlingsprojekt.
Udover at have stærke historiske og arkivmæssige kompetencer har Lene en omfattende administrativ og organisatorisk erfaring. Disse erfaringer har hun blandt andet fra en stilling som forskningssekretær ved Designskolen Kolding, hvor hun var med til at udarbejde forskningsplaner og - strategier. Her overtog hun i en periode også rollen som forskningsleder.
Lene ser Kolding Stadsarkiv som en institution og historisk ressource, der kan bruges aktivt i kommunens kulturpolitik. Hendes visioner er i den forbindelse at gøre Stadsarkivet til en synlig og nytænkende kulturinstitution i Kolding, der med sin placering i Nicolai-komplekset rummer nogle gode muligheder for spændende og tværfaglige samarbejder med 'naboer" såvel som de øvrige kultur- og uddannelsesinstitutioner.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.