FOLKETINGET: Den stærkt reducerede konservative folketingsgruppe har konstitueret sig, og der bliver nemlig mange ordførerskaber til medlemmerne. F.eks. får Tom Behnke ikke færre end otte ordførerskaber.
Ny kommunalordfører bliver Mike Legarth, der slog både tidligere politisk ordfører Carina Christensen og tidligere videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen i Sydjylland.
Ny politisk ordfører bliver afgående socialminister Benedikte Kiær, de også bliver sundheds-, miljø- og boligordfører.
Gruppeformand Lars Barfoed bliver trafikordfører, kulturordfører og medieordfører.
Næstformand i folketingsgruppen Brian Mikkelsen bliver skatteordfører, erhvervsordfører, forbrugerordfører, forskningsordfører, IT-ordfører og idrætsordfører.
Gruppesekretær Tom Behnke bliver retsordfører, socialordfører, dyrevelfærdsordfører, familieordfører, grundlovsordfører, handicapordfører, indfødsretsordfører og menneskerettighedsordfører.
Per Stig Møller bliver udenrigsordfører, udviklingsordfører, kirkeordfører og ordfører vedrørende Grønland og Færøerne.
Lene Espersen bliver EU-ordfører, forsvarsordfører og fødevareordfører.
Mike Legarth bliver finansordfører, kommunalordfører, integrationsordfører og energiordfører.
Mai Henriksen bliver uddannelsesordfører, arbejdsmarkedsordfører og ligestillingsordfører.
mou