Langt over halvdelen af landets elever sidder stille hele skoledagen

I folkeskolen ser tendensen ud til at gå mod mere stillesiddende dage. I hvert fald hvis man skal tro tal fra det såkaldte Grundskolepanel.

Her lyder det fra 64 procent af de adspurgte skoleelever, at de aldrig eller næsten aldrig bevæger sig i undervisningen.

Blandt lærerne tegner sig samme svar, og det bliver værre jo højere op på klassetrinene, man kommer.

For 2.-klasserne er det mindre end hver fjerde - 23 procent af lærerne - der svarer, at de bruger kroppen som led i undervisningen.

Det samme siger blot 6 procent af lærerne i 8. klasse.

Skolen skal sørge for bevægelse

Panelet gennemførte undersøgelsen blandt lærere og elever i 2024, men har nu lagt tallene frem, og det får Danske Skoleelever og Dansk Skoleidræt til sammen at slå alarm.

Sidstnævntes generalsekretær, Bjørn Friis Neerfeldt, siger, at organisationen i mange år har "knoklet for at understøtte mere aktive skoledage".

- Nu går det den anden vej. Jeg synes, det er ærgerligt.

Mange går til fodbold eller håndbold i fritiden og får motion derigennem. Er det ikke fint at opdele tingene?

- Det er forskellige ting. I foreningsidræt får du gode fællesskaber og mange positive gevinster. Hvis du oplever en varieret og aktiv skoledag, bliver du motiveret for at lære og være til stede, siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Et andet aspekt er, at nogle forældre ikke har ressourcer eller kapacitet til at sende børnene ud i foreningslivet, og så er det vigtigt, at skolen sørger for bevægelse.

- Vi taler ikke bare om idrætsundervisning, men trygge bevægelsesfællesskaber i frikvartererne og undervisning med kroppen. Der kan vi fange elever, der aldrig kommer over i foreningslivet, siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Gevinst på trivsel og sundhed

En, der ved noget om bevægelse i skolerne, er Anette Bentholm.

Hun er lektor og ph.d. på Professionshøjskolen UCN og finder de stillesiddende tal ærgerlige, for der er gavnlige effekter ved at bevæge sig i løbet af skoledagen.

Et er gevinsten på trivsel og sundhed. Noget andet er det sociale aspekt.

- Gør man det på den rigtige måde og tænker i at arbejde sammen om bevægelse, kan det styrke hele klassesammenholdet og fællesskabet.

Danskundervisning og bevægelse behøver ikke nødvendigvis at være to adskilte ting:

- Men der skal jo være nogle lærere, der er fortrolige med, at det også er en måde at lære på, siger Anette Bentholm.

Hun tilføjer, at bevægelsen kan skabe øget koncentration i skoledagen for især de børn, der har svært ved at sidde stille i for lang tid.

Krav afskaffet

Og så skal der være en ledelse, der bakker op om det. En "ånd på skolen", hvor bevægelsen er en del af skolegangen.

- Men der er mange ting, der skal gå op. Folkeskolen er også i et stort krydspres i forhold til de krav, der stilles. Det er da et pres, at der er så mange ting, man skal nå, siger hun.

Hidtil har der været et krav om, at elever skulle have 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen. Men det afskaffes efter sommer, hvor det vil være en lokal afgørelse.

Den ændring er besluttet på Christiansborg.

Til gengæld skal der laves arrangementer og vejledning, som skal inspirere skolerne til at få bevægelse ind i skoledagen.

Det har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) store forhåbninger til, udtalte han i en pressemeddelelse om sagen fredag.

- Det er vigtigt, at bevægelse er en naturlig del af skoledagen. Og én ting er sikkert: Vi skal skrue op for bevægelsen i folkeskolen. Det giver en mere varieret og praktisk skole.

Bjørn Friis Neerfeldt er glad for, at ministeren har fokus på sagen.

- En national strategi gør mig fortrøstningsfuld. Men jeg kan være nervøs for, at det ikke rækker langt nok i udmøntningen. Det er en kæmpeopgave, vi står over for.

/ritzau/