Lang ventetid på medicin tvinger patienter til udlandet

KORT NYT20. FEB 2020 12.13

Restriktive regler og lange ventetider får flere danskere med migræne til at rejse ud af landet for at få fingre i ny medicin. Både Nationalt Videnscenter for Hovedpine, Dansk Hovedpinecenter, de tre patientforeninger, der repræsenterer migræne- og hovedpinepatienter, to neurologiske klinikker i Oslo og flere patienter, som DR har været i kontakt med, har kendskab til rejserne, skriver DR.

Omkring 640.000 danskere lider af migræne, og sygdommen alene er årsag til 14 pct. af alle sygedage i Danmark. For første gang nogensinde findes der nu en medicin udviklet specifikt til at forebygge migræne. Men reglerne for, hvornår medicinen kan udskrives, og ventetiderne på de danske hovedpineklinikker blokerer i vidt omfang for migrænepatienternes adgang til præparaterne.

Medicinrådet, der træffer de endelige beslutninger om ny medicin, har nemlig vurderet, at de to lægemidler kun skal tilbydes patienter, der allerede har prøvet medicin udviklet mod forhøjet blodtryk og epilepsi, uden det har haft en virkning. Desuden har Lægemiddelstyrelsen besluttet, at kun landets seks hovedpineklinikker kan udskrive medicinen herhjemme, og her er ventetiden i gennemsnit knap et år.

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt