Landvind i politisk sidevind

I 2019 blev der kun opsat fem landvindmøller, og tendensen vil forsat være sådan, hvis man skal nå under loftet for 1.850 landmøller i 2030. I dag er der mere end 4.300 møller på land.
6. FEB 2020 13.03

2019 har været det dårligste år for vindmøller på land siden 2007. Det er den kontante udmelding fra sektorfællesskabet Wind Denmark. Således er der kun opsat fem vindmøller på land med en samlet kapacitet på 17 MW sidste år.

Samtidig blev der taget 16 vindmøller ned, men det betyder ikke, at det var et ubetinget skidt år for landvind i Danmark, selvom tendensen fortsat er, at der bliver taget flere møller ned, end der bliver opsat.

- 2019 er et atypisk år, da det er første hele år, siden det faste tilskud til vindmøller på land ophørte i februar 2018, og derfor vidste vi, at det ville blive et pauvert år. Det er dog samtidig en iøjnefaldende positiv nyhed, at alle fem nye vindmøller er opstillet uden tilskud, siger Wind Denmarks politiske chef, Martin Risum Bøndergaard.

Primært er det ældre vindmøller med en mindre energiproduktion, der bliver nedtaget, hvorfor den samlede energikapacitet er steget, selvom antallet af møller er faldende.

Politsk uenighed
Energiaftalen i 2018 fastlagde et loft på antallet af landvindmøller til maksimalt at være 1.850 i 2030 mod de cirka 4.300 i dag. Men politikerne i dag er uenige om, hvordan fremtiden skal se ud for landvind. 

- Vi har også været med til at lave VE-ordningen, der skulle gøre det lettere at bygge landvind, og havde egentlig ønsket, at der kom mere i den grønne ordning til kommunen, så der var endnu mere lokalt incitament til at få møllerne op at stå, siger Ida Auken (R) i magasinet Naturlig Energi.  

Auken håber på velvillighed blandt politikerne til at belønne de kommuner, der tager ansvar og ønsker at opstille flere landvindmøller. 

Hos Dansk Folkeparti ser man modsat hellere, at vindmøllerne opsættes på havet, da der er mange gener forbundet med landmøllerne, siger Morten Messerschmidt, DF’s klimaordfører, som dog er åben for at lade kommunerne i højere grad selv bestemme, hvorvidt de ønsker landvindmøllerne i deres kommune. 

- Hvis så en kommune siger; det vil vi slet ikke have, så er det jo det. Det er det lokale selvstyre og det må man debattere lokalt, siger Morten Messerschmidt.

esl 

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt