RUDERSDAL: Det var i orden, at Rudersdal Kommune i oktober sidste år fritog en medarbejder for tjeneste. Det har Østre Landsret nu afgjort i en ankesag, efter at byretten i juni nåede til samme resultat.
Sagen handler om en ansat, som ad flere omgange har kritiseret bl.a. kommunens regnskabschef.
Medarbejderen, der var ansat i kommunens koncernøkonomi, mente bl.a., at politikerne fik forkerte oplysninger om kommunens økonomi og lån, især om brugen af renteswaps. Det fremgår af en advokatundersøgelse, som kommunen senere fik lavet, og som DK Nyt er i besiddelse af.
Medarbejderen mente, at nogle af hans sagsfremstillinger til økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen blev ændret, så de indeholdt faktuelle fejl. Han hævdede, at regnskabschefen havde sagt, at da der er tale om fritidspolitikere, er det vigtigere at lave materiale, som er simpelt og forståeligt, end at det er fagligt i orden.
Til det har regnskabschefen svaret, at det er en misforståelse.
"Jeg har mange gange forklaret (medarbejderen), at vi som forvaltning skriver til politikere og borgere. Derfor skal sagerne skrives i et letforståeligt sprog med klare budskaber. Men det må selvfølgelig ikke betyde en tilsidesættelse af sandhedspligten, hvilket heller ikke har været eller er tilfældet," skrev han ifølge landsretsdommen, som DK Nyt har fået aktindsigt i.
Fritaget for tjeneste og afskediget
Medarbejderen har også klaget over en række andre chefer og forhold, bl.a. mente han, at koncernøkonomi for nogle år siden havde modtaget gaver fra leverandører. Han mente, at han havde klaget til kommunens whistleblowerordning og derfor var beskyttet af reglerne for whistleblowere.
Imidlertid fritog kommunen ham fra tjeneste 30. oktober 2024.
Ifølge kommunen var det både sagligt, nødvendigt og proportionelt for at skabe ro og plads til, at kommunen kunne undersøge alle klagerne og henvendelserne.
"Dette var en konkret og saglig vurdering ud fra sagens omstændigheder og hidtidige forløb, herunder af (medarbejderens) generelle adfærd i forbindelse med ansættelsen i kommunen," anfører kommunen.
Medarbejderen var suspenderet i et halvt år, inden han blev afskediget 30. april. Inden da havde en advokatundersøgelse fra Civitas Advokater - efter medarbejderens mening uden at forholde sig til sagens substans - afvist hans kritik af regnskabschefen som åbenbart grundløs.
Skal direkte til whistleblowerordning
Medarbejderen lagde sag an mod kommunen for tjenestefritagelsen, men har altså nu tabt i både byret og landsret.
Landsretten lægger i sin dom vægt på, at hvis loven om beskyttelse af whistleblowere skal begrænse arbejdsgiverens grundlæggende ledelsesret, skal "oplysningerne ikke alene vedrøre bagatelagtige eller rent interne personalespørgsmål", men have en karakter, "der rækker ud over almindelige utilfredsheder eller mindre tvister på arbejdspladsen".
Desuden er det en forudsætning, at en indberetning efter whistleblowerloven skal ske til en whistleblowerordning. Og da Rudersdal-medarbejderen ifølge dommen henvendte sig direkte til sin ledelse og kommunens chefjurist, men ikke lavede nogen indberetning til kommunens whistleblowerordning, er han ikke beskyttet af loven.
Desuden vurderer dommerne, at omfanget og karakteren af klagerne var af en sådan natur, at kommunen med rette kunne være bekymret for, hvorvidt medarbejderen var i stand til at varetage sine arbejdsopgaver.
"Dette forhold understøttes af, at kommunen oplevede et tiltagende fokus fra klagerens side på at rejse kritik og påpege fejl i kommunens administration, samt den uro, det medførte på arbejdspladsen," står der i dommen.
Retten godtager kommunens vurdering af, at tjenestefritagelsen var nødvendig for at få ro og plads til at undersøge klagerne nærmere. Derfor tiltræder landsretten, at fritagelsen var saglig og nødvendig. Den nu tidligere medarbejder blev dømt til at betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til kommunen.
Sendt til Ankestyrelsen
Selv om medarbejderen nu har tabt ved domstolene, er sagen ikke nødvendigvis slut. Han har nemlig også i april kontaktet Den Nationale Whistleblowerordning, som hører under Datatilsynet.
I maj svarede Den Nationale Whistleblowerordning, at sagen er sendt videre herfra til Ankestyrelsen.
"Efter en gennemgang af din indberetning finder Den Nationale Whistleblowerordning, at der er grundlag for at videregive oplysningerne i indberetningen til Ankestyrelsen med henblik på at imødegå de forhold, som du har indberettet om. Det skyldes, at Ankestyrelsen bl.a. fører tilsyn med kommunernes regnskaber," lyder det.
Det er uvist, hvornår der kan ventes en afgørelse fra Ankestyrelsen, men sagsbehandlingstiden her er typisk på mange måneder.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
