Danske landmænd har i de sidste 10 år sprøjtet hundredtusindvis af kilo PFAS over deres marker. En tikkende miljøbombe truer nu danskernes drikkevand, advarer eksperter, mens landmændene i dag - ganske lovligt - sprøjter med større mængder 'PFAS-pesticider' end nogensinde før.

En opgørelse, som Ingeniøren har lavet på baggrund af tal fra Middeldatabasen og Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik, viser, at der på det danske marked i perioden 2010-2020 blev solgt knap 500.000 kilo diflufenican og fluopyram, der er de to mest udbredte aktivstoffer i PFAS-pesticider.

- Det er meget problematisk, siger Xenia Trier, der er lektor i analytisk miljøkemi på Københavns Universitet til Ingeniøren og påpeger, at forskningsverdenen i dag ikke ved, hvor stor en trussel PFAS-pesticider og deres nedbrydningsprodukter udgør for miljøet og mennesker, da dette fortsat mangler at blive undersøgt.

Men da der ifølge Xenia Trier er tale om "meget store mængder giftige og bioaktive stoffer", hvor nogle af nedbrydningsprodukterne sandsynligvis også vil være giftige og stort set ikke-nedbrydelige på grund af deres stærke kulstof-fluorforbindelser kendetegnende for alle PFAS, er der grund til bekymring:

- Det er en rigtig dårlig ide at sprede dem direkte ud i miljøet, hvor niveauerne vil blive ved med at stige, så de på et tidspunkt findes i sundhedsskadelige mængder.

Også civilingeniør og senior specialist ved den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras, Søren Rygaard Lenschow, advarer om en »potentielt kommende, voksende PFAS-forurening« forårsaget af det store forbrug af PFAS-pesticider med diflufenican og fluopyram - et forbrug, der fra 2010 til 2020 er næsten tidoblet.

- Myndighederne skal tage det her alvorligt,« siger han og opfordrer til, at der igangsættes undersøgelser af, hvordan PFAS-pesticider nedbrydes, og om de udvaskes til grundvandet. Det er vigtigt, at denne gruppe pesticider vurderes. Om nødvendigt må godkendelserne tilbagekaldes, så brugen ophører.

Miljøstyrelsen afviser truslen

Trods advarslerne vurderer Miljøstyrelsen ikke, at PFAS-pesticider er en trussel mod det grundvand, som vi her i landet bruger til drikkevand. Årsagen er, at EU’s pesticidforordning forpligter producenterne til at dokumentere, hvilke aktive stoffer der indgår i deres sprøjtemidler.

"Ud fra disse oplysninger foretager vi en samlet vurdering og godkender kun pesticidprodukter, hvor den konkrete anvendelse har vist sig at være sikker i forhold til sundhed og miljø, herunder grundvand. Vurderingen omfatter både aktivstoffer og nedbrydningsprodukter", skriver Miljøstyrelsen til Ingeniøren.

Søren Rygaard Lenschow giver dog ikke meget for forklaringen fra Miljøstyrelsen og forklarer, at "vi tidligere har set, at advarsler om at pesticider kunne give persistente nedbrydningsprodukter blev ignoreret".

- I dag er nogle af disse stoffer blandt de hyppigst forekommende i drikkevandsboringer, selv om advarslerne kom flere årtier før stofferne dukkede i grundvandet, siger han og bakkes op af Xenia Trier.

Hun påpeger, at eksempelvis også insektsprøjtegiften DDT i mange år blev vurderet til at være ganske harmløs for mennesker, mens den nu anses for at være et af de farligste kemikalier, som mennesket nogensinde har frembragt.

- Hvorfor er det, at vi nu tror, at vi ikke kan tage fejl igen? Hvis vi tager fejl, kan vi ikke gøre det om, og så har vi ikke bare forurenet vores eget, men også kommende generationers drikkevand.

Rubrik og brødtekst rettet. I første version stod der fejlagtigt ton og ikke kilo.

Landmænds brug af PFAS-pesticider kan være en tikkende bombe