LÆSØ: Læsø Kommunes økonomiudvalg vedtog mandag at hæve billetpriserne for resten af året på grund af de øgede omkostninger til brændstof. Det fremgår af referatet, at der forventes en merudgift på 738.750 kr. på grund af den dyrere olie.
- Hvordan det lige kommer til at fordele sig på den enkelte kategori, kan jeg ikke svare på, men vi er nødt til at pålægge billetterne det her olietillæg på 15 procent, siger borgmester Tobias Birch Johansen (V) til TV2 Nord.
Politikerne erkender, at prisforhøjelsen kan have konsekvenser. De kan gøre det sværere "at rekruttere og fastholde ansatte Læsø generelt og specifikt på den enkelter arbejdsplads", står der i sagsfremstillingen. Udvalget holder 14. september ekstraordinært møde om budget 2023, hvor der også skal ses konkret på prisforhøjelsen og en mulig indskrænkning i fartplanen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.