De nyuddannede lærere, som debuterer i klasseværelserne i denne uge, er præget af stigende engagement og professionalisme
Den nye lærer i folkeskolen er en ung kvinde på 29 år, som er modig, psykisk robust og båret af et brændende ønske om at gøre en forskel som lærer. Til gengæld har hun kun klaret sig middelgodt i skolesystemet og er usikker på, hvordan hun konkret skal udfylde rollen som lærer.
Sådan lyder vurderingen fra en række eksperter, som Kristeligt Dagblad har bedt tegne et signalement af de cirka 2000 nyuddannede lærere, der i denne uge debuterer som undervisere i den danske folkeskole.
Ændring i rollen
Per Fibæk Laursen, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, betegner de nye lærere som professionelle mennesker præget af selvstændige pædagogiske ambitioner frem for den mere passive lønarbejdermentalitet, som prægede branchen for 25 år siden.
? Kaldsbegrebet var en lang overgang lagt for had, fordi det smagte af, at man var ligeglad med såvel kvalifikationer som lønvilkår. Det er den moderne lærer ikke. Men begrebet vender tilbage i den forstand, at man føler sig kaldet til at tage den pædagogiske opgave på sig, siger han.
? I 1970'erne og 1980'erne søgte mange ind på seminariet i en sen alder efter først at have forsøgt sig på andre studier. Holdningen var, at hvis man ikke kunne snøvle sig færdig på universitetet, kunne man altid blive lærer. I dag er lærerfaget langt mere præget af unge, der har valgt det, fordi de er bevidste om, at det er et betydningsfuldt job, siger skolehistoriker og leder af Dansk Skolemuseum Keld Grinder-Hansen.
/mel
Sådan lyder vurderingen fra en række eksperter, som Kristeligt Dagblad har bedt tegne et signalement af de cirka 2000 nyuddannede lærere, der i denne uge debuterer som undervisere i den danske folkeskole.
Ændring i rollen
Per Fibæk Laursen, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, betegner de nye lærere som professionelle mennesker præget af selvstændige pædagogiske ambitioner frem for den mere passive lønarbejdermentalitet, som prægede branchen for 25 år siden.
? Kaldsbegrebet var en lang overgang lagt for had, fordi det smagte af, at man var ligeglad med såvel kvalifikationer som lønvilkår. Det er den moderne lærer ikke. Men begrebet vender tilbage i den forstand, at man føler sig kaldet til at tage den pædagogiske opgave på sig, siger han.
? I 1970'erne og 1980'erne søgte mange ind på seminariet i en sen alder efter først at have forsøgt sig på andre studier. Holdningen var, at hvis man ikke kunne snøvle sig færdig på universitetet, kunne man altid blive lærer. I dag er lærerfaget langt mere præget af unge, der har valgt det, fordi de er bevidste om, at det er et betydningsfuldt job, siger skolehistoriker og leder af Dansk Skolemuseum Keld Grinder-Hansen.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
