Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er frivilligt gået omkring 100.000 kroner ned i årsløn. Det fortæller Politiken. Han synes, at lønnen var ved at løbe helt fra lønudviklingen på hans kollegers arbejdsmarked.
Lærerformandens løn reguleres normalt efter udviklingen i lønnen til direktøren for Københavns Børne- og Ungeforvaltning. Men her er lønnen løftet så betragteligt, at Anders Bondo Christensen ikke længere kan leve med det.
- Længe før jeg blev formand, har man besluttet at koble lønnen op på stillingen som skoledirektør i København, fordi det var behageligt for os at have et objektivt grundlag. Men i perioden fik direktøren et så markant lønløft, at vi sagde til os selv og hinanden, at det synes vi simpelthen ikke, vi kan forsvare i en situation, hvor de lønstigninger, vi har forhandlet hjem til medlemmerne, er meget mindre, siger Anders Bondo Christensen til avisen.
Fremover vil hans årsløn være 1.115.536 kr.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.