RANDERS: Randers Lærerforening skabte unødig frygt og uro, da de for et par måneder siden fortalte deres medlemmer, at der ville komme massefyringer blandt kommunens lærere.
Sådan lyder kritikken fra Randers Kommune, efter det nu viser sig, at der IKKE skal fyres op mod 100 lærere, som lærerforeningen proklamerede, men i stedet ansættes to.l
Skolechef i Randers, Torben Bugge, kalder lærerforeningens fremgangsmåde uacceptabel.
- Jeg synes ikke, der er grund til at fare ud, før vi har styr på tallene. Og det havde vi meddelt, at vi ikke havde. Det var et ufærdigt regneark, som vi bruger som planlægningstal - ganske som vi plejer. Og som lige pludselig bliver til genstand for en endelig version - nemlig at der skulle fyres en masse lærere, siger han til DR Østjylland.