dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Lærere oftere fraværende end eleverne

Lærerne i folkeskolen har et større fravær end eleverne
18. MAR 2012 20.38

Almindeligvis er det folkeskoleeleverne, der anklages for at have for meget fravær. Nu viser nye tal for sygefraværet blandt folkeskolelærere, at lærerne har mere fravær end deres elever. Det skriver JydskeVestkysten.

På landsplan havde eleverne i gennemsnit ni syge- eller pjækkedage i 2010, imens skolelærerne meldte sig syge i mere end ti dage.
Hos Danske Skoleelever har man fået nok af kritik og fraværende lærere.

- Det er for dårligt og overhovedet ikke godt nok. Jeg hører rigtig ofte fra elever, at deres timer er aflyste, fordi lærerne ikke kommer. Det er spild af vores tid, siger formanden for Danske Skoleelever, Vera Rosenbeck.

Den udtalelse er formanden for Skole og Forældre, Benedikte Ask Skotte, helt enig i. Hun er overrasket over, at lærerne har mere sygefravær end deres elever.
- Lærerne skal være rollemodeller for eleverne. Derfor duer det ikke, at de har mere fravær end dem. Det sender simpelthen et forkert signal. Derfor skal der arbejdes på, hvordan vi får fraværet ned, siger hun.

Det høje fravær er bekymrende, fordi det afspejler et hårdt psykisk arbejdsmiljø, mener formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

- Og så vil jeg understrege, at ingen lærere ønsker at være syge eller fraværende. Tværtimod. Lærerne får dårlig samvittighed over ikke at møde op, fordi de gerne vil give eleverne den undervisning, som de har krav på, siger han.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/laerere-oftere-fravaerende-end-eleverne

GDPR