dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Stephan Kleinschmidt.

KV17 får borgmesterkandidat til at droppe vikariat på Borgen

Stephan Kleinschmidt repræsenterer Slesvigsk Parti i Sønderborg og De Radikale på Christiansborg, hvor han nu vælger et barselsvikariat fra
11. AUG 2017 12.27

SØNDERBORG / FOLKETINGET: Lokalpolitiker Stephan Kleinschmidt er borgmesterkandidat for Slesvigsk Parti i Sønderborg, og han står nu til at skulle vikariere for MF Lotte Rod (R), når hun går på barsel til oktober. Men Kleinschmidt oplyser, at han hellere vil kaste alle sine kræfter ind i kampen om borgmesterposten.

Til FV15 fik Stephan Kleinschmidt 2.819 personlige stemmer og var millimeter fra at blive valgt ind i Folketinget for Radikale Venstre, som han har været kandidat for siden november 2012.

Hans politiske ambitioner har dog ændret sig siden, og han meddelte i marts 2017, at han nu går direkte efter borgmesterposten i Sønderborg ved KV17, men den timing er ikke optimal. Derfor takker han nu nej til vikariatet.

Marlene Borst Hansen (R), der sad i Folketinget for De Radikale i 2011-15, træder ind som vikar i stedet.

Kleinschmidt er i gang med sin tredje byrådsperiode - i øjeblikket som formand for Kulturel og Regional Udvikling og formand for Kulturregion Sønderjylland Schleswig.

Han fik ved KV13 fordoblet sine personlige stemmer til 2571, Slesvigsk Parti gik frem fra 1 til 3 mandater og står sammen med S, Fælleslisten, K og EL bag konstitueringen bag borgmester Erik Lauritzen (S) med 19 ud af 31 pladser.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kv17-far-borgmesterkandidat-til-at-droppe-vikariat-pa-borgen

GDPR