Kun to kommuner trækker børnepenge for børns fravær

Hvis et barn har ulovligt fravær i skolen, vil det nogle steder betyde, at børnechecken bliver inddraget. Men andre steder behøver man ikke frygte at blive ramt på pengepungen endnu.

Der er nemlig meget stor forskel på, hvordan kommunerne tolker reglerne om træk i børnepengene ved ulovligt fravær. Mens nogle få allerede er i gang, skal andre først til at begynde at håndhæve loven.

Det viser en rundspørge til landets kommuner, som DR har lavet, og som 67 kommuner har svaret på. Hvis barnet har 15 pct. ulovligt fravær i løbet af et kvartal, har kommunerne siden august haft mulighed for at trække i børnepengene.

Det har to kommuner indtil videre valgt at gøre - Aarhus og Næstved. I Næstved har 22 forældre fået besked om, at de må vinke farvel til børnepengene i næste kvartal. Nu vil kommunen se, om den 'straf' er vejen frem, fortæller centerchef i Dagtilbud og Skole Lars Nedergaard.

- Der er nogen, det ikke virker på, fordi der skal andre ting til. De næste kvartaler vil vise, om det er en fast gruppe, eller om niveauet falder eller stiger. Det sidste vil dog overraske mig.

Reglerne er, at hvis eleven har mere end 15 pct. ulovligt fravær, skal skolelederen fortælle det til kommunen. Herefter er det kommunens beslutning, om der skal trækkes børnepenge eller ej.

I Næstved Kommune vil de ikke svare specifikt på, hvad årsagen til elevernes fravær er, men de peger på, at en forlænget sommerferie kan være en årsag hos nogle.

Broget billede
42 ud af de 67 kommuner, der har svaret på DR Nyheders rundspørge, har ikke modtaget nogen indberetninger fra skolerne. I flere tilfælde skyldes det, at man slet ikke er gået i gang med at håndhæve reglerne. Det er blandt andet tilfældet i Odense Kommune.

Her forklarer pædagogisk chef Michael Plauborg, at de ikke kan begynde at indberette, før it-systemerne er klar. Hvilket de først er midt i december, forklarer han.

- Hvis jeg skal vælge mellem at måle på, om det er vigtigst at få indberetninger, eller at vi er ethundrede procent sikre på, at der er helt styr på data og processen omkring at inddrage forældrene, så vælger jeg det sidste.

Den strategi er der mange kommuner rundt om i landet, der har valgt at følge. Bekendtgørelsen for, hvordan kommunerne skal føre den nye lovgivning ud i livet, kom nemlig først i slutningen af oktober.

Derfor mener Peter Panulla Toft, der er kontorchef for Børn, Unge og Folkeskole i KL, ikke, at kommunerne har haft en reel chance for at blive klar.

- Vi ville have foretrukket, at loven først trådte i kraft fra næste skoleår og ikke i august, siger han.

Men i Esbjerg læser de ikke lovgivningen sådan, fortæller Jørn Henriksen, direktør for Børn og Kulturforvaltningen.

- Der står i bekendtgørelsen, at den træder i kraft den 1. januar 2020. Hvis vi har overset, at det er fra august og ikke januar, så har vi misforstået det.

Alle skal følge loven
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er ikke tilfreds med, at det ikke er alle kommuner, der er i gang. Dog erkender hun, at der kunne have været bedre kommunikation omkring bekendtgørelsen.

- Når vi laver en lovgivning, så er det meningen, den skal overholdes. Vi vil selvfølgelig kigge ind i, hvad der er uklart. Jeg tror ikke, kommunerne gør det af ond vilje, siger hun.

Når det kommer til, om det havde været bedre at vente med at indføre loven, er ministeren uenig med KL.

- Vi skal huske på, at det er børn, der har problemer, som ikke bliver hjulpet og fanget i tide. Det kan godt være, at vi ikke kommer i mål i år, men vi har hjulpet nogle ved at indføre det, siger hun.

Rammer de forkerte
Loven blev indført som del af en ghettopakke, hvor man ville gøre op med, at børn blev sendt på opdragelsesture til særligt muslimske lande. Men rundspørgen viser, at ni ud af de 27 kommuner, der har modtaget indberetninger, ikke har ghettoer i kommunen.

Et af de steder er på Langeland, hvor der er kommet fem indberetninger. Her tror Lone Bjerregaard ikke, at nogen vil få frataget deres børnecheck. Loven rammer simpelthen ved siden af, mener hun.

- Det handler om meget store familiære udfordringer. Hos os rammer den ikke den gruppe, loven var tiltænkt. Her rammer den udsatte børn.

Selvom loven kom som en del af et ghettoudspil, mener Pernille Rosenkrantz-Theil, at den rammer de rigtige.

- Hensigten er at opdage dem, der har det skidt. Der er masser af børn, der har det skidt, som ikke bor i en ghetto, forklarer hun.

esl