Kun hver tredje indberetning af magtanvendelse på børne- og ungehjem indeholder barnets version

Hvert år registreres mere end 5.000 magtanvendelser på børne- og ungehjem, hvor børn og unge er anbragt, viser en ny rapport fra Børnerådet.

Der er dog generelt alt for lidt fokus på, hvordan børnene oplever magtanvendelserne, lyder det fra Børnerådet. 

Rapporten viser blandt andet, at det er blot i lidt mere end hver tredje tilfælde af en magtanvendelse (36 pct.), hvor barnets redegørelse af forløbet er vedlagt i indberetningen, viser tal fra socialtilsynene.  

Tallet dækker over store regionale forskelle, viser rapporten. Således er det blot i seks pct. af indberetningerne til Socialtilsyn Nord, at barnets redegørelse er vedlagt, mens det er i 64 pct. af tilfældene hos Socialtilsyn Syd.

- Vi har virkelig undret os over, hvordan tallet kan være så lavt hos Socialtilsyn Nord. Måske er det fordi, at barnet har sagt nej til at fortælle sin side af sagen, men hvorfor skulle det være anderledes hos Socialtilsyn Nord end hos Socialtilsyn Syd? spørger Bente Boserup, forperson i Børnerådet. 

Det er lovpligtigt, at den unge bliver spurgt, om at kunne give deres egen version i indberetningen, men det er ikke et krav, at den unge skal indgive sin beretning. Ikke desto mindre er det vigtigt, at de unge får mulighed for at give deres udlægning, hvis de skulle ønske det. 

- Det kræver masser af faglighed at inddrage den unge, efter man har gennemført en måske nødvendig magtanvendelse. Det kan være, at der skal gå lidt tid, før den unge har lyst til at tale om det, men det kan også være, at den unge ikke kender sine rettigheder. Det kræver derfor en del af de ansattes kompetencer, siger hun. 

Svigt af udsatte børn

Barnets redegørelse er vedlagt i henholdsvis 25 pct. og 33 pct. af tilfældene hos Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Hovedstaden, mens Socialtilsyn Midt ikke er inkluderet i opgørelsen, da data fra tilsynet ikke indeholder information om barnets redegørelse.

Og netop det, at dataen er så mangelfuld på tværs af socialtilsynene, er et problem, mener Bente Boserup. 

- Hvis man ikke arbejder konsekvent med indberetninger og indsamling af data, har man ingen mulighed for at arbejde aktivt med at nedbringe antallet af magtanvendelser. 

Indsigt i data fra socialtilsynene og interviews med socialtilsynene viser forskelle i, hvordan magtanvendelser registreres og behandles mellem socialtilsynene og inden for samme socialtilsyn over flere år.

Socialtilsynene har forskellig praksis i forhold til, hvordan de arbejder videre med data på registrerede magtanvendelser. Der er forskel på, hvor ofte socialtilsynene følger systematisk op på tilbud med mange magtanvendelser, og hvor mange magtanvendelser der skal til at udløse en opfølgning.

Bente Boserup kalder det et svigt af børnene, hvis man ikke aktivt arbejder med at nedbringe antallet af magtanvendelser.

- Et forsøg af Social- og Boligstyrelsen har vist, at det er muligt at nedbringe antallet af magtanvendelser. Hvis man derfor ikke arbejder systematisk med, hvordan man gennem erfaringsudveksling og faglighed arbejder med, hvordan vi bedre kan beskytte nogle af de allermest udsatte børn i samfundet, som staten har ansvaret for, så er der tale om et svigt.

I 2023 var 12.252 børn og unge anbragt på enten et børne- eller ungehjem. Det svarer til ca. 1 pct. af alle 0 til 17-årige i Danmark.

Efterlyser faglighed og krav

Socialtilsynene står dog foran en række nedskæringer, hvilket blandt andet betyder, at socialtilsynene fra årsskiftet går fra at besøge børne- og ungehjem hvert år til hvert tredje år.

Det sker i et forfejlet forsøg på afbureaukratisering, mener Bente Boserup.

- Der er rigtig mange, som taler om nødvendigheden af mindre bureakrati, men bare fordi man fjerner ressourcer fra et område, betyder det ikke, at man er lykkedes med at afbureaukratisere. 

I stedet burde man have fokus på, hvordan man kan effektivisere og standardisere arbejdsgange mellem de forskellige tilsyn, og hvordan man fx indberetter magtanvendelser. 

Hun undrer sig desuden over, at der ikke er krav om certificering eller uddannelse for at arbejde med de udsatte unge. 

- Det kræver ingen specifik faglig baggrund at arbejde på en børne- eller ungehjem, hvor man fx skal foretage en magtanvendelse. Vi taler altså om børn, der er blevet tvangsfjernet og måske udsat for seksuele overgreb, og det kræver altså en vis faglighed at håndtere sådan en situation.