dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kultur- og oplevelses-center placeres i Roskilde

Nyt center for kultur- og oplevelsesøkonomi i Roskilde skal styrke samspillet mellem kulturliv og erhvervsliv
16. JAN 2008 10.46
Regeringen er blevet enig med S, DF, RV og SF om vilkårene for udmøntningen af 90 mio. kr. til styrkelse af kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark.

Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi skal styrke vilkårene for vækst ved at fremme samspillet mellem kulturliv og erhvervsliv, herunder styrkelse af kulturlivets erhvervsmæssige kompetencer. Halvdelen af de i alt 50 mio. kr., der er afsat til centret, går til konkrete samspilsprojekter.

Centret placeres i Roskilde og skal som nationalt center samarbejde tæt med eksisterende forsknings- og viden-institutioner samt sikre en bred regional forankring af kultur- og oplevelsesøkonomien. Centret forventes i drift fra sommeren 2008.

Parterne er også enige om fire nye erhvervsrettede oplevelseszoner skal styrke vilkårene for vækst i oplevelseserhvervene. De etableres efter to udbudsrunder henholdsvis primo og ultimo 2008, oplyser økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen og kulturminister Brian Mikkelsen:

- Vi styrker med disse initiativer kultur- og oplevelsesøkonomien herhjemme. Gennem det nye Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi samt de fire oplevelseszoner sikrer vi, at kultur- og erhvervslivet i hele Danmark får bedre vilkår for at udnytte det store potentiale.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kultur-og-oplevelses-center-placeres-i-roskilde

GDPR